Denne artikel opsummerer den seneste udgave af Beyond Fast and Easy Answers, det personlige LinkedIn-nyhedsbrev af Chresten Heide-Anderson, NEPSA Director og Projektchef i EPS-branchen. Nyhedsbrevet handler om, hvordan kognitive bias og måden, vi stiller spørgsmål på, påvirker beslutninger. I FIRE-04 bruges brandsikkerhed for solceller på flade tage som eksempel på et bredere spørgsmål: Kan vi vælge en brandsikker løsning, før vi har defineret den brandadfærd, det samlede system skal levere?
Når solceller ændrer brandforløbet på et fladt tag, er det ikke nødvendigvis nok at spørge, hvilken af de kendte tagløsninger der klarer sig bedst. Den bedste af de eksisterende løsninger kan stadig være utilstrækkelig. Derfor bør vi først definere, hvilken brandadfærd det samlede system skal levere, og derefter vurdere hvilke materialer og konstruktioner der kan dokumentere den.
Solceller på flade tage er et godt eksempel på problemstillingen.
Når der monteres solceller oven på et eksisterende tag, tilføjes der ikke bare et ekstra produkt. Geometrien over tagfladen ændres, og det kan påvirke luftstrøm, varmeoverførsel og flammespredning. Dermed kan de brandmæssige forhold under panelerne adskille sig fra de forhold, som den oprindelige tagklassifikation blev udviklet til at beskrive.
Forsøg udført af Jens Steemann Kristensen, Benjamin Jacobs og Grunde Jomaas har blandt andet vist, at introduktion af solceller over en klassificeret flad tagkonstruktion i den undersøgte opstilling kunne muliggøre flammespredning. Forskerne understreger samtidig, at de kritiske afstande fra forsøgene ikke er universelle designværdier, og at den begrænsede prøvebredde ikke repræsenterer et uendeligt fladt tag.
Kristensen, Jacobs & Jomaas, Fire Technology, 2022
Bedre end er ikke nødvendigvis godt nok
Når en ny teknologi ændrer et eksisterende systems brandadfærd, er det nærliggende at tage de løsninger, vi allerede anvender, udsætte dem for de nye forhold og undersøge, hvilken løsning der klarer sig bedst.
Det er både relevant og nødvendigt. Men der er en vigtig forskel mellem at dokumentere, at én løsning er bedre end en anden, og at dokumentere, at den er god nok.
Den kan være den rigtige løsning. Men den kan også blot være den mindst dårlige af de eksisterende løsninger. Selve sammenligningen kan ikke afgøre forskellen.
Det kræver, at vi først definerer, hvilken brandadfærd vi forventer af det samlede tag- og solcellesystem.
Klassifikationer er vigtige, men de besvarer et bestemt spørgsmål
Det er ikke et argument imod brandklassifikationer, standardiserede prøvninger eller præskriptive løsninger. Tværtimod.
Materialernes brandegenskaber er fortsat relevante. Når EPS indgår i en tagkonstruktion, skal materialets brændbarhed og den beskyttelse, konstruktionen bygger på, indgå åbent i vurderingen af det samlede system.
En brandklassifikation dokumenterer, hvordan et produkt eller en konstruktion har klaret sig under bestemte prøvningsbetingelser og efter bestemte kriterier. Hvis en ny teknologi ændrer disse betingelser, bør vi også spørge, om dokumentationen fortsat repræsenterer den situation, vi ønsker at regulere.
Fra løsning til resultat
En måde at holde niveauerne adskilt på er at skelne mellem input, output, outcome og impact.
Valget af et materiale eller et beskyttelsestiltag er et input. En klassifikation eller et bestået forsøg kan være et output. Kontrolleret brandspredning eller begrænset indtrængning i konstruktionen er outcomes. Beskyttelse af mennesker, bygninger, drift og redningsindsats er de impacts, vi i sidste ende ønsker at opnå.
Det afgørende spørgsmål er derfor ikke alene, hvilken af de eksisterende løsninger der klarer sig bedst. Det er, hvilken brandadfærd vi ønsker fra det samlede system, og hvordan vi dokumenterer, at en løsning faktisk leverer den.
Det er også den bredere beslutningsproblemstilling, Chresten Heide-Anderson undersøger i Beyond Fast and Easy Answers.