Bæredygtighed

EPS – eskpanderet polystyren – er et bæredygtigt materiale, som bidrager til en fremtidig udvikling, der “opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare,” som Brundtland Kommissionen definerede det.

Del:

EPS – ekspanderet polystyren – består af 98% luft og 2% polystyren. Den lette vægt bidrager til færre transportomkostninger, når materialet fragtes, ligesom den lave vægt gør, at der skal anvendes mindre energi på at transportere det. Dermed bruges der relativt set mindre CO2 til at transportere EPS i forhold til andre materialer, som anvendes til sammenligneligne formål. Og eftersom materialet består af 98% luft, så er det alene de 2% polystyren, som der anvendes ressourcer på at producere.

Det er dog ikke kun dette, som gør, at EPS er bæredygtigt som materiale, eller at EPS bidrager til bæredygtige løsninger.

Produktion af EPS

EPS-kuglerne produceres alene ved hjælp af vanddamp. EPS-råvaren (polystyrenperler) opskummes først med vanddamp, hvorefter de hviler i en periode inden de ved hjælp af vanddamp støbes til den ønskede form. Afhængig af energiforsyningen i et givent land betyder det, at processen fra råvarer til færdigstøbt EPS kan foregå helt uden forbrug af fossile brændstoffer eller andre begrænsede materialer. Selve vandet, som anvendes i produktionen kan efterfølgende renses f.eks. ved at opsætte filtre, dermed forebygges, at mikroplast ender i naturen. I Danmark er det den nationale ambition, at vi skal være fri for fossil energi i 2050.

Det er dog ikke kun i forhold til energi- eller vandforbrug, at EPS har en bæredygtig miljøprofil. Den europæiske brancheorganisation, EUMEPS, har fået udarbejdet en række EPD (environmental product declarations), som understreger, at produktion af EPS har et begrænset træk på vores fælles ressourcer. I Danmark har vi ligeledes fået udarbejdet EPD for EPS med grafit isolering til bygninger og EPD for EPS isolering til bygninger. Som led i produktionen frigives pentan, som omdannes til CO2 og vand gennem en naturlig fotokemisk proces. Derudover dannes jordnært ozon, som hurtigt omdannes til ilt.

Produktion af EPS har ingen negativ påvirkning på ozonlaget, da det har en ODP-værdi på nul. På grund af den relativt beskedne mængde energi, som anvendes til produktion af EPS, så har det en af de mindste bidrag til syreregn og global opvarmning, når man eksempelvis sammenligner med andre isoleringsmaterialer. Det har büro für umweltchemie belyst i en rappport.

Genanvendelse af brugt EPS

Det er dog ikke tilstrækkeligt alene at se på produktionen af EPS, når vi taler om bæredygtighed. EPS er som materiale 100% genanvendeligt. På grund af de 98% luft er det dog som oftest hensigtsmæssigt, at den brugte EPS komprimeres inden det transporteres til genanvendelse, f. eks. hvis det indsamles på kommunale genbrugspladser. EPS kan dog også genanvendes direkte i produktionen, hvis der for eksempel er en fejl i produktionen. Derfor har EPS-branchen siden 1995 også taget EPS tilbage fra egne kunder, hvis de har kunnet sikre ren, hvid EPS, som kunne granuleres og direkte genanvendes i støbeprocessen.

Da EPS er lavet af olie, så har det dog været en eftertragtet kilde i kommunale forbrændingsanlæg. Derfor har genanvendelsesgraden ikke været særlig høj i Danmark tidligere. Men eftersom et kilo EPS indeholder samme brændværdi som et kilo olie, så kan man lidt populært sige, at EPS’en først låner olien til at fremstilles beskyttende emballager og energibesparende isoleringsmaterialer. Dernæst genanvendes den et antal gange til at lave nye polystyrenprodukter – herunder nye EPS-råvarer, hvorefter den til allersidst kan ende som råstof i energiproduktionen. Når EPS har været anvendt til energiproduktion har det således tidligere været erstatning for anden fossilt brændstof, som måske direkte har været anvendt til energi.

I Danmark bevæger vi os dog væk fra brug af fossile brændstoffer i energiproduktionen, hvorfor stadig flere kommuner begynder at indsamle EPS særskilt til genanvendelse. Prisen på brugt EPS er på ca. 450 Euro, i nogle tilfælde op til 700 Euro, pr. ton komprimeret EPS. Der er således fornuftig økonomi i genanvendelse af brugt EPS hos kommunerne, og det er ikke kun i Danmark, at EPS genanvendes, det sker i det sker i stor udstrækning i flere lande i Europa, i USA og Canada. Faktisk genanvendes EPS på samtlige beboede kontinenter.

Livscyklusanalyser (LCA’er)

Det er naturligvis heller ikke nok kun at se på produktion og genanvendelse, når det kommer til materialets bæredygtighed. Her bør man se på komparative miljøvurderinger, som sammenligner materialet med andre materialer, som anvendes til samme formål. Det er såkaldte Livscyklusanalyser – også kendt som LCA’er.

LCA-analyser udarbejdes efter ISO-14040 standarden. Det betyder, at en LCA lever op til klart fastsatte krav, således at miljøvurderingen giver reelle oplysninger, når materialer skal sammenlignes. De EPD’er, som er udarbejdet af branchen, er også LCA’er og lever dermed op til samme krav.

Den europæiske brancheorganisation har også fået udarbejdet forskellige LCA-analyser om EPS. Blandt en helt overordnet, som alene ser på EPS. EUMEPS har også fået udarbejdet LCA-vurderinger, som ser på EPS-fiskekasser og på elektronik emballage. EUMEPS har ligeledes fået udarbejdet en uafhængig analyse med et radardiagram for EPS, som isoleringsmateriale. I denne analyse sammenlignes EPS til isoleringsbrug med andre isoleringsmaterialer på en række parametre, herunder de miljømæssige.

Også når det kommer til engangsemballage har EPS en god miljøprofil, for eksempel skal der benyttes 12 gange så meget vand og 36 gange så meget elektricitet til at producere engangskopper af pap end tilsvarende kopper af EPS. Forskere fra University of Manchester konkluderede, at polystyrenemballage har en langt bedre miljøprofil end aluminium eller andre plasttyper, hvis blot EPS’en indsamles til genanvendelse. En tendens som vi altså ser i Danmark, men også i USA. Det amerikanske universitet Northwestern har også foretaget en  analyse af forskellige kop typer. Deres konklusion er klar. Hvis koppen kan genbruges og håndopvaskes mere end 20 gange, så bør man benytte en genanvendelig kop – ellers bør man benytte en EPS-kop.

Det er dog påpeget, at LCA-analyser sjældent afdækker evt. spild til naturen eller havet. Det kan dog konstateres, at i Østersøregionen er det under 0,02% af den producerede EPS, som årligt ender i Østersøen. Når det opgøres på vægt er det under 1% af plasten, som er fra EPS/XPS, mens materialet står for 3-4% af den producerede plast. I det anerkendte tidsskrift Nature, har en undersøgelse fundet frem til, at skumplast (hvor EPS, kun er en type), så udgør det under 0,05% af plasten i det nordlige Stillehave. Samtidig skriver f.eks. Miljø- og Fødevareministeriet, at “miljømæssigt bedre alternativer ikke er tilgængelige for alle anvendelser.”

Polystyren som materiale

EPS er godkendt til fødevarekontakt i såvel EU, som i USA. Det er lavet af rester fra bearbejdet olie, som danner styren. I plastsammenhænge er styren en væske, som anvendes til at danne polystyren. Når polystyrenen er dannet, så bliver den kemisk inaktiv. Styren forekommer også naturligt i en række fødevarer, såsom kanel, kaffe, jordbær og hvede. Ifølge en undersøgelse foretaget af COWI og Aarhus Universitet på vegne af Miljø- og Fødevareministeriet er EPS/XPS som materiale ikke giftigt, ligesom der miljømæssigt ikke findes bedre alternativer for alle anvendelser.

EPS er således ikke farligt for hverken mennesker eller miljø. Og da det er 100% genanvendeligt, så betyder brugen af EPS ikke et træk på klodens begrænsede ressourcer. Og skulle det være nødvendigt, så er det muligt at producere polystyrenråvarerne med udgangspunkt i plantebaseret materiale, som bl.a. Bio-based News og Plastics Today har beskrevet. Det er ikke særlig udbredt, da processen p.t. er lidt dyrere end traditionel EPS baseret på rester fra olieproduktion.

Ekspanderet Polystyren i brug

EPS anvendes både som emballage og som isolering. På grund af den lette vægt og den gode isoleringsevne bidrager EPS til lavere energi og ressourcebrug end alternative materialer til samme brug.

EPS er 85% lettere end traditionelle isoleringsmaterialer, hvilket giver nedsat risiko for arbejdsskader. Den lette vægt gør også, at transporten bruger mindre energi på fragt, hvilket betyder mindre CO2-udslip.

Som isoleringsmateriale har analyser fra GPH – Güteschutzgemeinschaft Polystyrol-Hartschaum påvist, at for hvert liter olie anvendt til produktion af EPS, så vil det over sin levetid sparer for op mod 200 liter olie til opvarmning.  Samtidig viser deres beregninger også, at EPS bruger mindre end 0,02% af det globale olieforbrug til produktion af EPS, som isolering. Dermed bidrager EPS til at reducere CO2-udslippet såvel som brugen af begrænsede ressourcer.

Som emballage bidrager EPS til at forlænge fødevarernes levetid, hvilket analyser af EPS fiksekasser bl.a. har påvist. Fiskekasser kan holde fisken frisk mindst 12,5% længere end alternative materialer.  Det samme gør sig gældende for eksempel vindruer. Som emballage for elektroniske produkter eller andre værdifulde produkter bidrager EPS til at beskytte produkterne mod skader, som gør at de skal ombyttes. Dermed undgås, at der skal anvendes ressourcer på ombytning eller produktion af erstatningsvarer.

Kort sagt EPS er et fuldt ud bæredygtigt materiale

Den amerikanske organisation Sustainable Packaging Coalition har fastsat 8 kriterier for bæredygtig emballage. EPS kan leve op til samtlige 8 kriterier, hvis kunderne efterspørger dette. Nogle af kriterierne stiller nemlig også krav til kundernes samarbejde med EPS-producenten.

Kravene er, at materialet skal

  • være fordelagtige, sikkeret og sundt for enkeltpersoner og fællesskaber gennem hele matreialets livscyklus.  EPS er sikkert, sundt og kommer positivt, når det sammenlignes med alternativer i LCA-analyser.
  • opfylde markedets krav til præstation og omkostninger. EPS er teknisk et effektivt materiale, som er langt billigere end alternativerne.
  • være fremstillet, transporteret og genbrugt ved hjælp af vedvarende energi. Vedvarende energi udgør en betragtelig del af energiforbruget i Danmark. De danske EPS producenter anvender i høj grad råvarer, som er produceret i Nordeuropa, hvor vedvarende energi anvendes i vidt omfang. Samtidig er det muligt, hvis det ønskes af kunderne at sikre klimakompensation eller indgå aftale med EPS-producenten om anvendelse af vedvarende energi i produktionen.
  • optimerer brugen af genanvendte eller genbrugte materialer. EPS er 100% genanvendeligt. I selve produktionen genanvendes rest- og overskydende EPS, hvilket betyder, at op mod 20% af et EPS produkt kan bestå af direkte genanvendt EPS, mens resten af materialet kan bestå af genanvendt EPS, som er konverteret til nye råvarer.
  • fremstilles ved hjælp af rene produktionsteknologier (cleaner production technologies) og best practice.  Medlemmerne af den danske EPS-branche arbejder alle efter ISO-14001 miljøcertificering, de har tilsluttet sig Operation Clean Sweep og derudover implementeret Good Manufacturing Practices.
  • lavet af materialer, der er sunde gennem hele livscyklusen. EPS er ikke giftigt som materiale, og ifølge Miljø- og Fødevareministeriet er der flere anvendelsesmuligheder, hvor der ikke findes miljømæssigt bedre alternativer.
  • være fysisk designet til optimering af materialer og energi. EPS’ens lette vægt bidrager til optimeret brug af materialer og energi, da der ikke skal anvendes mere brændstof til transport end nødvendigt, og fordi fejlproduktion kan genanvendes 100% på fabrikken.
  • effektivt kunne genanvendes i biologiske og / eller industrielle closed loops. EPS-branchen har siden 1995 haft sin egen genanvendelsesordning, ligesom medlemsvirksomhederne har etableret effektive closed loops med deres forskellige kunder, som sikrer effektiv genanvendelse af EPS’en. Derudover er der en stigende indsamling af EPS til genanvendelse i danske kommuner.