Radonsikring

Radon i indeluften øger markant risikoen for udvikling af lungekræft. Det er et krav ved nybyggeri at forebygge radon.

Del:

Radioaktivt radon fra jorden trænger i luftform ind i vore huse gennem revner og sprækker i bygningens konstruktioner mod jord. Radonproblemet er især knyttet til rum med gulve og vægge direkte mod jord – det vil sige i kældre eller i stueetagen i huse med terrændæk. Landsdækkende undersøgelser tyder på, at 350.000 huse i Danmark har et for højt radonniveau i indeluften. Hovedparten af de berørte huse er enfamiliehuse, rækkehuse eller kædehuse.

Hvad er radon?
– Radon er en gasart, der forekommer naturligt i undergrunden.
– Radonindholdet varierer efter undergrundens sammensætning.
– Radon lugter ikke og kan hverken ses eller smages.
– Radonholdig luft kan være sundhedsskadeligt at indånde.
– Radon udsætter cellerne i lungerne for radioaktiv stråling, og det øger risikoen for at udvikle lungekræft.
– Den radioaktive stråling fra radon i luften måles i Becquerel – Bq/m3.

Du kan undersøge, om din bolig er i risikogruppen for at have for meget radon på denne hjemmeside.

Siden 2010 har der været klare krav

Der er helt præcise krav til, hvor meget radon der må være i indeluften i nybyggeri, og den professionelle bygherre er ansvarlig for, at radonsikringen er i orden.

Radonindholdet i luften i nybyggeri må maksimalt være 100 Bq/m3, jf. BR18. Før 2010 stillede bygningsreglementerne blot krav om radonsikring ved at bygge tæt mod undergrunden, men siden BR 2010, at der er opstillet helt præcise mål for radonindhold i indeklimaet.

For den ældre boligmasse er der ikke formuleret særlige regler for radonindholdet i indeluften. Dog har byggemyndighederne skærpet anbefalingerne, så det nu anbefales, at der iværksættes foranstaltninger, når radonindholdet er mellem 100 Bq/m3 og 200 Bq/m3, fx tætning af
huset mod jord, øget udluftning og ventilation.

Er radonindholdet over 200 Bq/m3, anbefales mere omfattende forbedringer – fx etablering af radonsug.

Radonsikring med EPS

For at forhindre radon i at sive ind i danske bygninger udviklede EPS-producenterne i EPS-branchen i fællesskab en EPS-plade med luftkanaler fremtidssikrer mod radon i nybyggeri. Pladen består af smalle luftkanaler og indbygges under det nederste lag EPS-isolering under huset. Såvel SBi som BYG-ERFA, som begge er en del af det såkaldte alment teknisk fælleseje: “Man kan vælge at bruge andre løsninger, end dem som alment teknisk fælleseje beskriver. Men så skal man dokumentere, at man træffer et velbegrundet valg. Man har dermed en særlig bevisbyrde, hvis der viser sig problemer med de løsninger, man har valgt.

På den måde etableres et særligt lag i konstruktionen mod jord, som gør det muligt at trykudligne/ ventilere luften under bygningen og bortlede evt. sundhedsskadelig radon fra undergrunden.

I marts 2012 udgav EPS-branchen nyhedsbrevet “EPS – isolering Radonsikring af nybyggeri“, som fortæller mere om radon og radonsikring med EPS. Nyhedsbrevets artikler kan også findes her, hvor de opdateres efter behov.

Udførende har ansvaret

Generelt gælder det i forbindelse med al byggeri, at det er den professionelle udførende bygherre, der i byggeprocessen har ansvaret for, at et byggeri opføres, som bygningsreglementet foreskriver. Det gælder således også ansvaret for, at den etablerede radonsikring lever op til myndighedskravene.

Hvis målinger viser et radonniveau over 100 Bq/m3 i et nyopført hus, har den professionelle bygherre ikke opfyldt bygningsreglementets krav til radonsikring. Bygningsejeren kan derfor kræve erstatning af den professionelle bygherre for at få dækket udgifterne til etablering af korrekt radonsikring.