EPS i naturen

EPS – ekspanderet polystyren – består af 98% luft og 2% polystyren. Det betyder, at det i højere grad end mange andre materialer flyder oven på, derfor kan det virke som om, at der er mere EPS affald i naturen end andre af andre materialer. Det er ikke tilfældet.

Del:

EPS-affald har naturligvis ikke noget at gøre i naturen eller i havet. Og desværre kan man finde EPS på de danske strande eller andre steder i naturen. Det er skal naturligvis forebygges og forhindres.

En af årsagerne til, at EPS bliver set på strandene, er at materialet består af 98% og kun 2% polystyren. Dermed flyder det ganske effektivt og synker ikke til bunds i havet. Luft er, som bekendt, lettere en vand. Det er netop en af årsagerne til, at EPS anvendes i bl.a. redningsveste, men det betyder også at det flyder oven på, hvis det skulle ende i naturen.

Under 0,02% af EPS produceret i Østersøregionen ender i Østersøen.

En rapport skrevet af COWI og Aarhus Universitet på vegne af Miljø- og Fødevarerministeriet (udgivet 2019) dokumenterer, at EPS er overrepræsenteret i strandstudier. Rapporten konkluderer, at EPS udgør ca. 10% af plastaffaldet på danske strande, når man tæller stykvist, men under 1% når man ser på vægt. Rapporten skriver desuden, at EPS udgør langt mindre andele af plastaffald på strande i Sverige, Estland og Finland.

Derudover konkluderes det, at EPS som materiale ikke er giftigt. Det samlede estimerede udslip af EPS/XPS i Østersøregionen svarer ca. til 0,002-0,02% af den samlede produktion af den årlige produktion konkluderer rapporten.

Rapporten konstaterer samtidig, at op mod 40% af den EPS, som ender i Østersøen kan forebygges ved implementering af Operation Clean Sweep. I Danmark har EPS-branchen derfor stillet krav om, at de EPS-producerende medlemmer skal tilslutte sig Operation Clean Sweep samtidig med, at vi i branchen er gået et skridt videre og har udviklet Good Manufacturing Practices, så udslip fra produktionen kan reduceres til så lidt som muligt. Det er selvom rapporten fra COWI vurderede, at der ikke var udslip fra de danske producenter.

100% genanvendeligt – men ikke 100% bliver genanvendt.

EPS er 100% genanvendeligt og bliver indsamlet til genanvendelse på samtlige beboede kontinenter. Det er endnu en god grund til at EPS bare skal smides i naturen eller i havet – for det er spild af en værdifuld ressource. Brugt EPS kan omdannes til nye råvarer. Derfor er det vigtigt, at det bliver indsamlet. Desværre bliver 100% af den brugte ikke indsamlet i Danmark i dag. Det arbejder vi i EPS-branchen for at ændre – for det er også den bedste måde at sikre, at EPS ikke ender i naturen – og istedet indgår 100% i den cirkulære økonomi.