Presserum | Pressekontakt | EPS-branchen (ekspanderet polystyren, også kendt som Flamingo)
Vi lægger stor vægt på at være i løbende dialog med medier og andre relevante interessenter samt at give en hurtig og effektiv betjening. Journalister er velkomne til at ringe til vores pressetelefon med henvendelser. Telefonen er åben hver dag døgnet rundt.
Pressekontakt /Pressechef
Som journalist kan du altid kontakte vores projektchef, som fungerer som vores pressechef. Også udenfor sekretariatets åbningstid.
- Projektchef: Chresten Heide-Anderson
Tlf.: 2092 7654
Mail: cha@eps-airpop.dk - Follow @HeideAnderson
Skulle du mod forventning ikke kunne få kontakt, kan du kontakte Plastindustrien
Download logo
Download portrætfotos
Portrætter af projektchef Chresten Heide-Anderson
Se også:
Vi kommentere kun på det vi ved noget om – nemlig EPS.
EPS, ekspanderet polystyren er også kendt som Flamingo. Det er en type af opskummet plast, som består af 98% luft og kun 2% polystyren (plast). I EPS-branchen har vores projektchef en solid viden om EPS. Det er derfor ham, der udtaler sig til pressen på vegne af branchen. Han fungerer således også som vores pressechef og kommunikationschef. Vores projektchef varetager kontakten til EPS-branchens interne arbejdsgrupper. Han kan derfor også trække på branchens eksperter og sikre svar på tekniske spørgsmål.
EPS i byggeriet
EPS anvendes i byggeriet som isolering mod terrændæk, til fundamenter, i facader og i tage. Det kan således isolere hele klimaskærmen. Det er et af de mest effektive isoleringsmaterialer, da det har en lav Lambda-værdi, hvilket giver adgang til enten mere isolering i væggene eller tyndere vægge. Materialet har et lavt CO2 aftryk sammenlignet med andre isoleringsmaterialer, og det er 100% genanvendeligt. Det er også muligt at få EPS-isolering, som er lavet af 100% genanvendt EPS. I byggeriet anvendes EPS ligeledes som hulmursisolering og som fyld i EPS-beton.
EPS som emballage
EPS anvendes også som emballage til fødevarer og tekniske produkter. Fordi EPS er 98% luft, så har det unikke isolerende og støddæmpende egenskaber. Dermed er det bl.a. optimalt til fiskekasser og andre fødevarekasser, når kølekæden skal sikres. Luften i EPS’en isolerer nemlig kølevarerne effektivt, dermed reduceres madspild. EPS anvendes også som emballage til forskellige produkter, f.eks. elektronik og hårde hvidevarer. Dermed reduceres transportskader og antallet af ombytninger som følge af disse. Færre skader på produkterne reducerer omkostninger for producenterne til gavn for forbrugerne, samtidig betyder færre ombytninger og færre reparationer også, at der er lavere miljøbelastning. Samtidig har adskillelige livscyklusanalyser (LCA’er) påvist, at EPS har et lavere miljø- og klimaaftryk en sammenlignelige emballager til tilsvarende formål. Når EPS bliver genanvendt er forskellen endnu mere markant, da det kræver få ressourcer at genanvende EPS.
EPS anvendes derudover som sikkerhedsudstyr i bl.a. biler og cykelhjelme, hvor de 98% luft fungerer som en slags airbags, der beskytter mod slag. Det anvendes også til transport af organer og mange andre formål.
EPS i den cirkulære økonomi
EPS er 100% genanvendeligt. Det bliver faktisk genanvendt på samtlige kontinenter (bortset fra Antarktis). Det kan genanvendes på en række forskellige måder:
- Mekanisk genanvendelse til EPS: EPS’en samles ind og granuleres til EPS-perler, hvor det eks. benyttes til EPS-beton eller hulmursisolering EPS-branchens medlemmer tager også en del EPS tilbage fra deres kunder, hvor det granuleres og benyttes til produktion af nye produkter. Denne metode anvendes også for affald fra produktionen, hvor vi genanvender affaldet til nye EPS-produkter.
- Mekanisk genanvendelse til PS (polystyren): EPS’en komprimeres til blokke, som så omsmeltes og ekstruderes til polystyrenperler. Disse polystyrenperler (GPPS) kan så anvendes til produktion af EPS-råvarer, til XPS eller til produktion af andre PS-produkter. Det er denne metode som EPS-recycle anvendte.
- Opløsning (solvens-baseret genvendelse: Typisk vil EPS’en blive komprimeret, således at man reducere transportomkostninger. EPS’en blandes med en opløsningsvæske, hvilket gør det muligt at fjerne urenheder. Polystyrenen forbliver polystren. Denne metode har været anvendt i Japan. Det er også denne metode som anvendes i den europæiske EPS branches samarbejde om PS-Loop (her kan vi adskille EPS fra HBCDD, som har været anvendt i en række andre lande). Der findes en række andre eksempler på denne teknologi, som gør det muligt at genanvende beskidt EPS.
- Depolymorisering: EPS’en depolymoriseres ved hjælp den oprindelige monomer (styren), herefter kan styrenen anvendes som og evt. blandes med anden styren til produktion af forskellige plastråvarer, herunder polystyren og EPS. Meget beskidt fraktioner eller polystyren som har været genanvendt mekanisk mange gange kan skulle depolymoriseres. Styrenråvareproducenter benytter denne proces, da de sælger styren til forskellige producenter. Dette kræver større anlæg.
Det betyder, at EPS kan genanvendes uendeligt. Derfor indgår EPS effektivt i den cirkulære økonomi.
EPS og klimaet
EPS produceres primært af fossile brændstoffer, men eftersom polystyren er lavet af monomeren styren, så kan EPS også laves af bio-baserede materialer. Oprindeligt blev polystyren nemlig lavet af ambratræet. Det er allerede i dag muligt at få bio-baserede EPS produkter, og når EPS’en skal genanvendes, så kan bio-baseret EPS og olie-baseret EPS blandes uden problemer, da materialerne er kemisk identiske.
I brugsfasen bidrager EPS til at energieffektivisere og reducere klimapåvirkningen af menneskelig aktivitet. Når EPS genanvendes mekanisk til EPS, så undergås udledning af ca. 2,5 kg. CO2, hvis det skal komprimeres og omdannes til polystyren, så undgås udledning af 1,8 kg. CO2. Når EPS genanvendes ved opløsning og depolymorisering er der tilsvarende klimagevinster, som dog er afhængig af den konkrete produktionsmetode. Og hver gang vi flyttet et kg. EPS fra forbrænding til genanvendelse, så undgår vi 3,3 kg. CO2.