EPS-emballage reducerer madspild

Vores moderne samfund er utænkeligt uden emballager. Emballagen produceres ikke for sin egen skyld, men for at beskytte produkter under transport frem til forbrugeren. På den måde er fødevareemballage et helt centralt element for at undgå madspil.

Del:

Over 700.000 ton mad smides der hvert år ud i Danmark. Mad som kunne være spist. Og hvis vi pakkede fødevarerne ind i emballage, så ville tallet være meget højere. Fødevareemballagens vigtigste opgave er nemlig at beskytte og forlænge holdbarheden af letfordærvelige fødevarer. Derudover sørger emballagen for, at smagen og næringsværdien af fødevarerne bevares. Det er særlig relevant, når det kommer til EPS-kølekasser.

I gennemsnit vejer en EPS og anden plastemballage kun mellem 1 og 3 % af det indpakkede produkt, og repræsenterer i gennemsnit kun ca. 5 pct. af den samlede miljøpåvirkning ved en fødevare.

Studie viser bedre holdbarhed og højere fødevarekvalitet

Aristotle Universitet i Grækenland har foretaget et komparativt studie af broccoli opbevaret i hhv. EPS-kasser og papkasser. Kvaliteten, brocolliens farve, brocolliens vægt og næringsværdi blev analyseret og sammenlignet for de forskellige emballagetyper. Fødevarernes holdbarhed blev undersøgt i emballage med og uden is ved hhv. 5 C og 15 C. Det havde i ingen af emaballagetyper nogen nævneværdig effekt at køle ekstra med is, når der blev set på en opbevaringsperiode på over en uge.

Konklusionen var klar:

EPS-kasser kunne fastholde brocolliens farve i over 2 uger, hvilket betyder, at brocollien ikke skulle smides ud. Derudover var EPS-kasserne også bedre i stand til at fastholde brocolliens vægt og næringsværdi.

Spild af fødevarer

Sammenlignet med folk i de ikke-industrialiserede lande har vi i den vestlige verden et højt forbrug af emballage: I gennemsnit bruger vi 180 kg per indbygger i EU sammenlignet med mindre end 10 kg per indbygger i de ikke-industrialiserede lande. Det lave forbrug skyldes, at de fleste varer produceres lokalt og sælges uden emballage, men det har en kedelig bagside – et højt spild af fødevarer. I visse lande når ca. halvdelen af fødevarerne aldrig ud til forbrugerne, hvilket kan være direkte livstruende. Til sammenligning er fødevarespildet ved produktion og distribution kun 1-2 pct. i de industrialiserede lande.

I alt spildes der mere end 400 millioner tons frugt og grønt (30-35 % af verdens produktion) og mere end 280 millioner tons korn (15-20 pct. af verdens produktion) hvert år ifølge FN’s landbrugsorganisation (FAO). Det sker især i udviklingslandene pga. dårlig af produktionsplanlægning, lang og besværlig transport og dårlige opbevaringsforhold, herunder manglende emballering.

Et studie fra en engelske regering har vist, at kun 3% af fødevarer går til spilde inden det når butikkerne, mens det samme tal for udviklingslande kan være op mod 50%. Det betyder, at der i udviklingslande er et betragteligt ressourcespild, som sideløbende besværliggør, at de udvikler deres økonomier. Det vil bidrage til bedre globalt miljø, hvis der ikke spildes ressourcer på produktion af fødevarer, som skal smides ud inden de når butikkerne.

Tal på emballagen

Størstedelen af verdens plastproduktion anvendes til emballage. I EU pakkes 50 pct. af alle produkter ind i plast, men vægten heraf udgør kun 17 pct. af den samlede emballagemængde. Selvom den samlede vareproduktion i EU er steget igennem de seneste 10 år er den samlede emballagemængde ikke steget tilsvarende. Det skyldes bl.a., at man i større omfang bruger EPS og anden plastemballager stedet for glas og metal.