Tema : Om EPS

EPS står for ekspanderet polystyren. Det er en  en termoplast og en celleplast, hvor 98% er luft og kun 2% er polystyren.

Materialet bruges primært til emballage og til isolering i byggeriet.

Kært barn – mange navne

De fleste kender nok EPS-skumplast under en eller flere handelsnavne – fx Flamingo, Jackopor, Styrolit, Styropor og Sundolitt.

En nye fælleseuropæisk betegnelse ’Airpop – engineered air’ fortæller, at materialet i virkeligheden er en intelligent og smart udnyttelse af plast og luft i et og samme materiale.

Unik kombination af egenskaber

Højt luftindhold betyder, at EPS-skumplast vejer meget lidt, men også at materialet er yderst velisolerende og stødabsorberende. Derudover er EPS lufttæt, fugtafvisende, hygiejnisk og kemisk inaktivt. Og så kan det yderligere formes nøjagtigt efter formålet.

Den helt unikke kombination af egenskaber gør EPS-skumplast anvendeligt til en bred vifte af formål. EPS bliver dog især anvendt til emballager og bygningsisolering.

Som emballage

De isolerende egenskaber gør EPS-emballager særdeles velegnede til beskyttelse og transport af blandt andet frisk fisk og kød, frugt og grønt samt følsomme medicinalprodukter. EPS er fx med til at sikre en ønsket temperatur og produkternes friskhed gennem hele transportkæden. For frugt og grønt gælder det også, at emballagerne bidrager til at holde på C-vitaminindholdet i længere tid.

Gartnerier anvender også EPS til blomster- og priklebakker, fordi isoleringen fremmer planternes vækst.

EPS-materialets evne til at beskytte mod slag og stød bliver udnyttet, når fx TV apparater, computere, hårde hvidevarer og møbler skal frem til butikker og forbrugere i hel stand. Stødabsorberingen er desuden en afgørende egenskab, når materialet anvendes til legemsbeskyttelse i fx redningsveste, autobarnestole og cykelhjelme.

I byggeriet

I byggeriet bruges EPS især som isolering mod varme eller kulde, men også til støjreduktion og bortledning af sundhedsskadeligt radonholdig luft.

De lette EPS-byggelementer er nemme at montere i fx fundamenter, vægge, facader og gulve. Samtidig er den lave vægt med til at reducere tunge løft på byggepladsen.

Del: