EPS-branchen moderniser branchens genanvendelsesordning

EPS-branchen udvider og moderniserer branchens genanvendelsesordning. EPS-branchen har siden 1995 taget transportemballage tilbage fra kunderne – fremover vil branchen tage al brugt emballage, som kan genbruges direkte i produktionen fra kunderne. Det reducerer CO2-udslippet med 5,8 kg. for hvert kg EPS, der flyttes fra energiudnyttelse til branchens genanvendelsesordning.

Del:

EPS – ekspanderet polystyren, også kendt som Flamingo – er 100% genanvendeligt. Metoden for genanvendelse afhænger dog af, hvad EPS’en har været anvendt til. Ren EPS kan genanvendes direkte i produktionen af nye EPS-materialer. Medlemmerne af den danske EPS-branche har igennem årene arbejdet målrettet på at øge genanvendelsesgraden af eget spild, da det er nemt at genanvende.

  • Det er erfaringerne fra egen produktion og den eksisterende ordning, som vi nu kan kombinere og dermed integrere EPS yderligere i den cirkulære økonomi”, forklarer Chresten Heide-Anderson, der er projektchef i EPS-branchen – en del af Plastindustrien.
  • Når EPS genbruges direkte i produktionen så undgår vi at udlede over 3 kg. C02 pr. kg. EPS vi genbruger i stedet for at det bliver brændt af. Derudover skal vi ikke bruge ressourcer på at producere nye råvarer. Det er næsten 6 kg. CO2, som vi kan undgå ved at indsamle EPS’en selv. Derfor har vi et ansvar for at genanvende så meget, som muligt direkte i produktionen,” uddyber Chresten Heide-Anderson.

EPS-branchen har siden 1995 taget transportemballage tilbage fra deres egne kunder. Det er denne ordning, som branchen nu udvider til at omfatte al EPS-emballage samt anden brugt EPS, som kan anvendes direkte i produktionen.

  • For at vi kan genanvende direkte i produktionen skal vi have sporbarhed. EPS-emballage kan have fødevarekontakt, og derfor skal vi være 100% sikre på, at der ikke kommer forurenet EPS ind i produktionen. Det kan vi kun garantere, hvis vores producenter tager EPS direkte tilbage fra egne kunder,” forklarer Chresten Heide-Anderson.
  • Anden EPS er stadig 100% genanvendeligt, og flere af branchens medlemmer har det som del af deres forretningsområde at tage brugt EPS og omdanne det til nye råvarer. Så på den måde har vi fokus på genanvendelse af al brugt EPS,” siger Chresten Heide-Anderson.