Medieomtale af EPS i marts

Marts har været en hektisk måned for alle. Også I EPS-branchen, hvor medierne bl.a. har dækket årsmødet i starten af måneden. Du får overblikket her.

Del:

23. marts skrev Byggeplads.dk: Sundolitt lancerer klimafundamentet ”Grøn Standard”

Byggebranchen kan fremover reducere CO2-udledningen med mere end 59.000 ton hvert år. Samtidig med at nye huse blive både bedre og billigere at bo i. Der er nemlig millioner at spare på at bygge klimavenligt. Det viser beregninger fra isoleringsproducenten Sundolitt, som lancerer den nye fundamentløsning Grøn Standard.

20. marts skrev BygTek.dk Nyt grønt fundament sparer 2,1 ton CO2 pr hus.

Grøn Standard erstatter en stor del af den beton og stål, som bruges i de fleste nye huse med rent isoleringsmateriale, og fordi fundamenterne primært består af luft, er de lette at transportere og flytte rundt med på byggepladsen ved håndkraft. Det giver en lavere udledning af både CO2 og NOx-gasser.

9. marts skrev Plastfokus om EPS-branchens årsmøde.

Det var en veloplagt EPS-branche, der mødtes til årsmøde torsdags den 5. marts i Taastrup. Branchen kunne fejre, at en række rekorder blev slået. Blandt andet er mængden af indkøbt EPS-råvarer steget med fire procent til det højeste niveau nogensinde, og samtidig kunne branchen også glæde sig over, at den nu repræsenterer hele EPS-værdikæden.

8. marts skrev Teknovation om EPS-branchens årsmøde.

Branchen inden for ekspanderet polystyren, måske bedst kendt som EPS, hører under Plastindustrien i Danmark, og har afktuelt været samlet til årsmøde, hvor branchen kunne fejre at en række rekorder blev slået.

6. marts skrev PackMarkedet om EPS-branchens modernisering af genanvendelsesordningen.

Fremover vil branchen tage al brugt emballage, som kan genbruges, direkte fra sine egne kunder og med i produktionen. Det reducerer CO2-udslippet med 5,8 kg. for hvert kg EPS, der flyttes fra energiudnyttelse til genanvendelsesordningen.

6. marts skrev AltomTeknik om EPS-branchens årsmøde.

Den 5. marts afholdt EPS-branchen årsmøde i Taastrup. Det var et årsmøde præget af optimisme og fremgang, hvor de centrale aktører i den danske EPS-branche mødtes for at høre bl.a. oplæg om Industri 4.0.