Voldsom stigning i brugen af EPS-fundamenter. EPS-branchen har igen opgjort antallet af bygninger, som er opført på fundamenter af EPS. Optællingen viser, at metoden i de seneste år har vundet enorm udbredelse. Mere end 25.000 bygninger er nu opført med metoden, som sikrer såvel klimagevinster som mere effektive byggeprocesser.
I 2015 optalte EPS-branchen, at der var bygget mere end 5.000 bygninger med EPS-fundamenter. I starten 2018 var medlemmernes vurdering, at der var bygget ca.10.000 bygninger med metoden.
- Nu har vi talt op igen, og samlet set er over 25.000 bygninger opført på EPS-fundamenter. Det er en utrolig stigning, som vi har set i løbet af de seneste år, fortæller Chresten Heide-Anderson, der er projektchef i EPS-branchen.
Optællingen er baseret på indberetning fra EPS-branchens medlemmer. Det kan således ikke udelukkes, at der er anvendt flere fundamenter i Danmark, da vi i stigende grad oplever, at nogle udenlandske håndværkere har materialer med hjemmefra.
- Med en kraftig stigning i løbet af de sidste fire år, kan vi sige, at den indledningsvise skepsis er ophørt. Og metoden nu for alvor begynder at vinde indpas ude på de danske byggepladser, uddyber Chresten Heide-Anderson.
I slutningen af 1990’erne var fundamenter støbt i forme af EPS og lagt direkte oven på terrænet en nyhed i Danmark. Det har taget nogen tid at få såvel projekterende, myndigheder, udførende som bygherrer i Danmark til at tage EPS-funderingsløsningen til sig, men inden for de senere år har EPS-branchen kunnet konstatere en meget større efterspørgsel. I EPS-branchen er man ikke i tvivl om årsagerne til, at EPS-fundamenterne i stigende grad bruges i byggeriet.
- Det er helt naturligt, at nye metoder tager lidt tid førend de for alvor vinder indpas i byggeriet. Alle skal jo lige have erfaring med nye løsninger, før man kaster sig over dem i vidt omfang. Heldigvis kan vi konstatere her næsten 25 år senere, at der ikke har været en eneste skade hos vores medlemmer over deres fundamentløsninger forårsaget af funderingsmetode. Det viser, at der er tale om en effektiv metode, som skaber stabile bygninger og samtidig giver store klimagevinster, siger Chresten Heide-Anderson.
30% besparelse på mandetimerne.
Traditionelt har fundering af mindre bygninger og huse været udført ved, at der blev støbt sokler til minimum 90 cm dybde. Men med EPS-branchens metode blev det muligt at undgå støbearbejde i dybden.
- I EPS-branchen hører vi ofte, at EPS-fundamenter er nemmere at arbejde med, hvilket gør byggeriet lettere og hurtigere. Og samtidig gør metoden, at der kan bygges i en længere periode af året, forklarer Chresten Heide-Anderson.
EPS-branchens medlemmer fortæller, at entreprenører rapporterer tilbage, at de sparer ca. 30% af arbejdstiden, når der bygges med fundamenter af EPS fremfor mere traditionelle løsninger. Hvor der før var behov for tre mand til at etablere fundamentet, kan opgaven eksempelvis nu løses med to, indenfor samme tid.
- Metoden er ofte økonomisk attraktiv, fordi den blandt andet sparer arbejdsgange og mandetimer på byggepladsen. Det er jo væsentligt, når nogle af de væsentlige omkostninger ved byggeri er arbejdstid, siger Chresten Heide-Anderson.
Og netop det, at metoden kan bruges i en længere periode af året, er en af årsagerne til, at metoden i stigende grad vinder indpas, vurderer projektchefen. Til at starte med var metoden især anvendt under mange nye parcelhuse og sommerhuse i 1-1,5 plan. Men i de senere år har den også vundet indpas ved byggeri af blandt andet administrationsbygninger, institutioner, skoler, rækkehuse, bygninger med forskudt plan og byggeri op til 2 plan – i såvel let som tungere byggeri.
Mere end 56% lavere CO2-aftryk
Ikke nok med, at der er store besparelser på arbejdsgange ved EPS-fundamenterne. Ingeniørberegninger viser, at man ved brug af EPS-fundamenter, kan reducere CO2-aftrykket med mere end 56% alene ved valg af byggematerialer.
– Det betyder, at man kan reducere CO2-aftrykket fra et typisk parcelhus på 200 m2 med over 2 tons. I 2020-2022 anslår man, at der bliver bygget langt over 30.000 boliger om året. Havde man bygget med EPS-fundamenter i dem alle havde vi undgået ca. 180.000 tons CO2, afslutter Chresten Heide-Anderson.
Om opgørelsen
Opgørelsen er baseret på data fra EPS-branchens medlemsvirksomheder. Data for 2015 repræsenterer alle bygningsenheder før 2015. Tal for 2018 repræsenterer bygningsenheder før 2018, mens data for 2022 medtager bygningsenheder frem til juni 2022.
Data er baseret på identificerede byggesager, hvilket omfatter nybyggeri og tilbygninger, ligesom det omfatter sommerhuse, garager, kolonihuse og større byggerier som skoler og erhvervsbyggeri, som fabrikker, m.v.