“Vildledende og utilbørlige. Sådan betegner Sø- og Handelsretten to artikler i et nyhedsbrev fra Rockwool, der beskrev brandfare ved isolering af EPS-plast.” Det kan man læse hos Ingeniøren, som har dækket Sø- og Handelsrettens afgørelse.
Sø- og Handelsrettens dommere konkluderede, at “det samlede indtryk af de to artikler vildledende og utilbørligt. Da artiklerne direkte sammenligner Rockwool-produkter med skumplast, har koncernen både overtrådt markedsføringslovens § 1, 3 og 5.”
Rockwool havde i to artikler beskrevet “brande i højhuse i Frankrig og Kina, hvor EPS-isolering formodes at have været medvirkende årsag til brandenes voldsomme omfang. Men koncernen nævnte hverken, at danske regler bør forhindre, at lignende situationer kan opstå, når man bruger plastisolering til at isolere ydervægge. … Med andre ord kan man i Danmark aldrig komme ud for den samme situation som i Kina og Frankrig.”