Amager Ressourcecenter har lavet en forsøgsordning med indsamling af EPS. Det er dog EPS-branchens vurdering, at forsøget kunne have gennemført mere hensigtsmæssigt, således at det ville være en større succes.
EPS-branchen har fået adgang til evalueringsrapporten fra ARC – Amager Ressourcecenters forsøg med indsamling af EPS. Evalueringsrapporten er tilgængelig her.
Indledningsvis skal det nævnes, at EPS-branchen finder det særdeles positivt, at ARC iværksætter forsøget, da EPS er 100% genanvendeligt. Det ved vi fra branchen selv, hvor vi har drevet genanvendelsesordning siden 1995.
Om forsøget
ARC har sammen med innovationscenteret Rethink Resources undersøgt, om det miljømæssigt, logistisk og økonomisk kan betale sig at indsamle EPS til genanvendelse. Projektet blev støttet af Miljøstyrelsen via MUDP midler.
Som led i projektet indsamlede man EPS på Kirstinehøj Genbrugsplads. Indsamlingen foregik i en forsøgsperiode på 6 måneder i perioden 1. april til 1. oktober 2016.
“Under forsøget blev en container opstillet til indsamling af ren, hvid EPS på genbrugspladsen. Da der endnu ikke fandtes en komprimeringscontainer på markedet, blev EPS’en indsamlet løst. Af hensyn til at lette kommunikationen til genbrugspladsens kunder, blev fraktionen kaldt ”Ren, hvid flamingo”. Containeren blev opstillet ved siden af containeren til ”Småt Brændbart”, hvori EPS hidtil havde været anvist. Der blev opsat vejledende skilte med forklaring på, at den nye fraktion kun måtte indeholde ren, hvid flamingo, mens beskidt og farvet flamingo skulle afleveres i ”Småt Brændbart”. Endvidere blev der uddelt flyers til kunderne om forsøget. ”
Kommentar: Det vurderes umiddelbart, at et forsøg i dette tidsinterval vil undervurdere mængderne hos borgerne, da det tager tid at ændre adfærden blandt borgerne. Dermed må det forventes, at der alt andet lige vil ske en stigning i indsamlingen over tid, efterhånden som borgerne bliver bekendte med mulighederne. Derudover er det usikkert om EPS har peak-perioder, som påvirker mængderne over tid. Det kan tænkes, at der ved juletid er mere EPS-affald, ligesom det kan tænkes, at EPS-affald udgør en større mængde i perioder med flytninger (og dermed nyerhvervelser). Da forsøget er begrænset til 6 måneder kan det påvirke datagrundlaget.
Det fremgår af evalueringsrapporten, at borgerne blev orienteret med skiltning og flyers. Dette understøtter vurderingen af, at borgernes adfærd på sigt vil kunne påvirkes, så mængderne vil blive væsentligt større.
Det fremgår derudover af evalueringsrapporten: “Når forsøgscontaineren var ved at være fuld, blev der bestilt tømning af containeren.” Det er EPS-branchens vurdering, at det burde have været muligt at opstille en komprimator på genbrugspladsen som stod inde i containeren. Dermed kunne EPS’en presses direkte på pladsen, hvilket ville øge værdien af indsamlingen, da der ikke skulle foretages ekstra tømninger af EPS-containeren.
Medarbejdere på genbrugspladsen vil have fået frigivet tid, som følge af færre tømninger af småt brændbart containeren, hvorfor der ikke vil være ekstra omkostninger forbundet med komprimering foretaget af medarbejdere på genbrugspladsen. Rapporten konkluderer, da også at løsningen ikke er logistisk effektiv. Under forsøget har man samarbejdet med Mil-tek. Det kan ikke udelukkes, at et samarbejde med en af de øvrige komprimatorproducenter i Danmark kunne have fundet en mere effektiv løsning.
Miljømæssigt konkluderes: “Forbrænding af EPS på et gennemsnitligt dansk forbrændingsanlæg vil resultere i en CO2-emission på 3,3 ton pr. ton EPS . Forsøgets genanvendte mængde EPS (knap 3,7 tons) har dermed sparet miljøjet for en CO2-emission på godt 12 ton.” Dertil besparelse ved produktion af nye PS-pellets, ligesom der må forventes klimagevinster ved komprimering på genbrugspladsen, da der således vil ske færre tømninger. Der kan også være andre miljøgevinster eks. vand.
Økonomi
Det væsentlige forhold i forsøget er selvsagt økonomi. ARC skriver:
“Den komprimerede EPS var af så god kvalitet, at Fisher værdisatte den til 435 €/ton. Derudover sparede ARC forbrændingsafgift på 420 kr./ton ved at sende EPS’en til genanvendelse frem for forbrænding. Dermed løb de samlede ”indtægter” op på godt 13.000 kr. for de 3,6 tons EPS.”
Da komprimering ikke finder sted på genbrugspladsen opnår ARC ikke gevinsten ved færre containertømninger. EPS indeholder som bekendt 98% luft, og det er væsentlig faktor at tage med i betragtning.
Det fremgår også af rapporten, at der er udtaget 18% af EPS’en til testning. Det må forventes, at dette ikke er det normale omfang for testning. Dermed vil der ved “normal drift” være flere indtægter. ARC har heller ikke medregnet besparelse til forbrænding for testmaterialet. Da 79% af den indsamlede EPS blev solgt, hvilket svarer til 3,7 tons, så har ARC ift. en driftssituation undervurderet den økonomiske gevinst med ca. 20%, idet 18% af den indsamlede EPS ville have været økonomisk fordelagtig, såfremt den ikke blev sendt til testning.
Dertil kommer den forventede gevinst ved fuld drift og dermed antageligvis højere indsamlingsvolumner.
ARC skriver om udgiftsiden: “Udgifterne ved forsøget var dog langt større end indtægterne. Sidstnævnte relaterede sig specielt til leje af komprimator og tidsforbrug til komprimering. Derudover indløb transportudgifter, således at de samlede udgifter beløb sig til godt 60.000 kr. Sammenholdes indtægter og udgifter, bliver den samlede håndteringspris for EPS’en 8.300 kr./ton.”
Udgifterne udgøres af tid til komprimering (26.250 kr.) og transport til ARC (8.290 kr.). Disse udgifter bortfalder ved komprimering på genbrugspladsen, da der vil være tale om såkaldte alternativomkostninger for komprimeringens vedkommende, og transporten vil slet ikke finde sted. Transport til Tyskland vil antageligvis stige lidt, såfremt al EPS’en var komprimeret og ikke udtaget til testning.
I analysen mangler tillige den eksisterende transportomkostning for EPS’en, da ARC må antages allerede i dag at betale for, at EPS (som led i tømning af småt brændbart). Der er samlet indsamlet 4,6 ton EPS. Antages det at hver container indeholder ca. 130 kg. svarer dette til lidt over 35 containere. Der fjernes således ca. 35 containertømninger fra småt brændbart. Såfremt dette koster ca. 500 kr. per tømninger reduceres omkostningerne til tømning af småt brændbart med 17.500 kr. Det er mere end det dobbelte end det, som ARC betalte for at få tømt EPS-containeren. Besparelsen er fraværende i analysen medmindre ARC betalte 3 gange så meget for tømning af EPS containeren som for tømning af småt brændbart, hvilket virker uhensigtsmæssigt.
Der er betalt leje for komprimator til 24.000 kr. Dette beløb kan der næppe stilles spørgsmålstegn ved, andet end om dette ville være omkostningen ved en mere langsigtet investering. Køb af EPS-komprimatorer, som kunne installeres i en container på pladsen vil formentligt kun foretages betragteligt billigere, når der tages højde for afskrivninger. Baseret på vores kendskab til markedet vurderes det, at man kan skaffe en komprimator til langt under det halve.
Korrigeres der således for transport til ARC, en langtidsanskaffe af komprimator på pladsen (reduktion på 12.000 kr.) og øgede transportomkostninger til Tyskland (ekstra 20% transport), så ville udgifterne være lidt under 14.000 kr.
Korrigeres indtægterne og besparelse til forbrænding ved tilbageføre indtægterne for de 18% EPS, som var udtaget til test. Så ville gevinsten have væretover 16.000 kr. Dertil kommer højere gevinster ved større indsamling fremadrettet.
ARC’s perspektivering
“Forsøget viste, at det er muligt at indsamle kvalitets- og mængdemæssig god og tilfredsstillende EPS. Det nuværende EPS potentiale på ARCs 9 drevne genbrugspladser er vurderet til 100-120 tons årligt; mængder som nu afleveres i containerne til småt brændbart. Genanvendes denne mængde EPS i stedet for at blive sendt til forbrænding, vil der derved ske en årlig reduktion i CO2-udledningen på omkring 330-400 ton. Udrulles en permanent ordning for indsamling af EPS vil mængderne sandsynligvis kunne stige til det tredobbelte.
Den store udfordring er logistikken af løst indsamlet EPS og komprimeringen af denne. Det ville være ønskeligt, om omlastning eller komprimering kunne foregå på selve genbrugspladsen. Men af pladsmæssige årsager er omlastning på ARCs drevne genbrugspladser ikke muligt. Ej heller ses en manuel komprimering med den afprøvede Mil-tek komprimator som en mulighed på genbrugspladsen. De nuværende pressecontainere til eksempelvis pap er desværre uegnede til EPS, da den lave massefylde vil umuliggøre en aflæsning af en komprimeret kæmpe blok i pressecontaineren.”
Det fremgår således, at der er gode miljømæssige argumenter for at indsamle EPS særskilt. Det fremgår også, at mængderne ville forventes at blive det tredobbelte ved en permanent ordning. Det kan undre, at der ikke er lavet en økonomisk kalkule for dette scenarie af ARC. Det vurderes fra EPS-branchens side usikkert om udgifterne ville stige tilsvarende, da en del skalafordele må forventes at kunne opnås. De økonomiske gevinster synes dog evidente at stige tilsvarende.
Det er korrekt, at komprimering bør finde sted på selve genbrugspladsen. Det må også være muligt at finde en løsning, der er mere hensigtsmæssig end den logistiske, som har været anvendt under forsøget.
Rent illustrativt, hvis de økonomiske gevinster steg med faktor 3 (korrigeret for testningen), mens leje af komprimator kunne halveres og de øvrige omkostninger kunne holdes stabile, fordi det forudsattes, at der var skalafordele, så ville gevinsten være over 48.000 kr. mens omkostningen være lige under 48.000 kr. Det havde således været ønskværdigt med en økonomisk analyse, som forholdt sig til reelle fremtidsscenarier frem for selve forsøgsfasen.