Passivhus af expanderet polystyren åbnede i går

Del:

Mange passivhuse har vægge så tykke som borgmure, fordi isoleringen fylder så meget. Men ved at blande grafit i polystyrenen har norsk-ejede Sundolitt forbedret isoleringsevnen af expanderet polystyren med 20 procent. Det kunne man læse hos Ingeniøren i går.

Her kan man desuden læse:

“For at bevise, at det nye produkt dur, har Sundolitt opført et hus efter passivhusstandarderne. Huset, der ligger i Jægerspris, åbner i dag og både isolering og vægkonstruktionen kommer fra Sundolitt. Væggene er bygget op et “Lego-klods-agtigt” system, af hule EPS-kasser, der er ilagt armering og derefter fyldt med beton. Den indvendige side af murerne er af hensyn til brandsikkerheden beklædt med gipsplader, og ydervæggen består af Climate-klodser, der efterfølgende er pudset op. På loftet ligger Climate-plader.

Selv om Sundolitt mener, at deres system kan give slanke konstruktioner er det dog ikke slanke konstruktioner, der kendetegner passivhuset i Jægerspris. Væggene er 66 cm tykke, og på loftet ligger 70 cm isolering. Men der er en fornuftig forklaring, understreger Claus Jørgensen.”

Claus Jørgensen er teknisk chef hos Sundolitt.

Hos Bygbedrebolig.dk kan man iøvrigt læse mere om huset.