Lars Dahlager, journalist på Politiken, rettede forleden et hårdt angreb mod EPS-emballage, som han kaldte for ‘miljøfjendsk’. I dette debatindlæg giver Chresten Heide-Anderson, projektchef i EPS-branchen, svar på tiltale.
Nedenstående debatindlæg fra Politiken (11/10) er skrevet af Chresten Heide-Anderson, projektchef i EPS-branchen:
Lars Dahlager fra Politiken skrev den 6. oktober i avisen om brugen af emballage – herunder ekspanderet polystyren (EPS), også kendt som flamingo. Han havde købt reservedele til sin cykel hos T.Hansen. Reservedelene blev leveret i en for stor papkasse og blev derfor beskyttet af EPS-kugler for ikke at beskadige dem.
Det faldt Lars for brystet, at man brugte EPS. Et materiale, som han mener, er et ”miljøfjendsk materiale lavet af råolie, fossil gas og ondskab, der er nogenlunde lige så bæredygtigt som at hælde DDT i fjæset på en odder.” Fra EPS-branchen vil vi gerne benytte lejligheden til at rydde et par misforståelser af vejen.
For det første at emballage bruges uden formål. Det er selvfølgelig forkert. Emballage anvendes for enten at beskytte produktet, eller for at pakke produktet ind, så det fremstår bedre og dermed at øge salget. Nogle former for emballage gør begge dele.
EPS emballage anvendes typisk for at beskytte produktet. Ligesom når vi bruger en cykelhjelm – som i øvrigt også laves af EPS. Flere analyser viser, at korrekt emballering reducerer verdens samlede ressourceforbrug, fordi emballagen forhindrer, at produktet går i stykker og skal erstattes. Derudover viser forskellige livscyklusanalyser (LCA’er), at EPS-emballage har en bedre miljø- og klimaprofil end andre emballageløsninger.
Der er altså gode argumenter for at pakke produkter ind, og som anden emballage er EPS med til at reducere ressourceforbruget.
At Lars Dahlager mener, at EPS ikke er bæredygtigt skyldes det formentligt, at han tror, at EPS ikke kan genanvendes. En udbredt misforståelse. Bl.a. fordi kun 17 kommuner indsamler EPS til genanvendelse. De øvrige kommuner sender materialet til energiudnyttelse.
Der er ellers ”stort potentiale for genanvendelse af EPS,” som DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer) for nylig har beskrevet. Dels kan kommunerne opnå en besparelse på op mod 3.600 kr. pr. ton genanvendt EPS, og dels kan det samlede CO2-udslip i Danmark reduceres med 22.500 ton om året, hvis al EPS indsamles til genanvendelse.
EPS er nemlig ikke et blandingsmateriale, og det betyder, at indsamlet EPS bliver til en ren affaldsfraktion, som dermed er 100 % genanvendeligt. I EPS-branchen har vi siden 1995 haft en indsamlings- og genanvendelsesordning, hvor vi har taget EPS-emballagen tilbage fra vores kunder for at kunne anvende det i produktionen igen.
Jeg kan ikke forklare, hvorfor reservedelene blev sendt i en for stor kasse, men det er altså ikke EPS’ens skyld – og det gør ikke EPS til et miljøbelastende materiale.