Ny undersøgelse viser langt mindre EPS i Østersøen end hidtil antaget

Sidste forår satte Miljø- og Fødevareministeriet COWI og Aarhus Universitet til at kortlægge forekomsten af EPS i Østersøen. Projektet var iværksat for at finde ud af, hvor meget EPS-plast der blev ledt ud i naturen – særligt i Østersøen. COWI’s undersøgelse viser, at det er meget begrænsede mængder, som ender i naturen – og langt mindre end hidtil antaget.

Del:

Da Miljø- og Fødevareministeriet sendte opgaven med at afdække omfanget af EPS-forurening i Østersøen i udbud, var det antagelsen, at EPS (Ekspanderet polystyren, også kendt som flamingoplast) udgjorde ”omkring 25 % af den plastik som skyllede i land på de danske strande” og det forventedes ”at være en væsentlig kilde til plastik i havmiljøet”. Nu har COWI sammen med Aarhus Universitet foretaget den til dato mest omfattende analyse af udfordringens omfang – og konklusionen er tydelig. Mængden af EPS i Østersøen er væsentlig mindre end hidtil antaget.

  • Analysen afdækker, at EPS/XPS udgør ca. 10 % af de plaststykker, som ender på de danske strande. Og det er de Østersøstrande, hvor der bliver fundet mest skumplast. I Sverige udgjorde skumplasten 1- 8% af plasten, men desværre er EPS/XPS ikke opgjort selvstændigt i Sverige. I Danmark var det kun 41% af skumplasten, som var EPS/XPS, fortæller Chresten Heide-Anderson, projektchef i EPS-branchen – en del af Plastindustrien.

COWI og Aarhus Universitet har valgt at udvide undersøgelsen til også at omfatte XPS (ekstruderet polystyren). Det gør det umuligt at lave en direkte sammenligning af de 25% af plast på strandene, som EPS antoges at udgøre, med de 10% EPS/XPS, som rent faktisk blev fundet. Det fremgår også af rapporten, at omfanget af skumplast på estiske, svenske og finske strande var ca. halvdelen af det, som blev fundet på danske strande.

COWI og Aarhus Universitet påpeger, at fordi EPS indeholder 98% luft, så bliver det overrepræsenteret i undersøgelser som denne, da EPS’en flyder ovenpå, og derfor i højere grad end anden plast ender på strandene. Det gør det mere hensigtsmæssigt at vurdere udfordringens omfang ud fra vægt i stedet for antal affaldsstykker. Her peges på, at EPS/XPS udgør under 1% af plasten på Østersøstrandene. Det er en brøkdel af de mængder, man tidligere har antaget.

  • At EPS/XPS udgør op til 1 % af plastforureningen er naturligvis stadig for meget, men det skal ses i forhold til at EPS udgør 3-4 % af den plast, som produceres i Europa. Samtidig viser COWI’s analyse, at det under 0,02 % af den producerede EPS, som ender i havet, men den del skal vi naturligvis arbejde på at undgå, uddyber Chresten Heide-Anderson.

Det fremgår af rapporten, at udfasning af EPS og XPS engangsemballage højst kan reducere plastudslippet i Østersøen med 200 kg. Den EPS-engangsemballage som ender i Østersøen udgør således under 0,00004% af de producerede mængder EPS i regionen. Samtidig konstateres det, at det ikke eksisterer miljømæssigt bedre alternativer til EPS/XPS for en række anvendelsesmuligheder.

  • Samlet set er vi utrolig glade for rapporten, som er et solidt stykke arbejde. Vi synes, at undersøgelsen af alternativer er lidt overfladisk, for fokus er på reduktion af EPS fremfor den bedste miljømæssige løsning – og som det fremgår, så er der ikke miljømæssigt bedre alternativer til EPS og XPS for en række af anvendelsesmuligheder.

Hele undersøgelsen kan downloades her.

Fakta om EPS og XPS:

  • EPS står for ekspanderet polystyren. EPS består af to procent polystyren-plast og 98 pct. luft. EPS kendes også under varemærkenavnet flamingoplast (1) eller den fælleseuropæiske branchebetegnelse Airpop.
  • XPS står for ekstruderet polystyren. (1)
  • EPS/XPS-plast er et meget let og porøst materiale, som derfor nemt kan spredes i miljøet. (1) Undersøgelsen konkluderer dog, at under 0,02% af den producerede EPS ender i havmiljøet. Der er således ikke belæg for, at EPS/XPS også rent faktisk spredes nemt i miljøet, selvom det er en mulighed.
  • EPS/XPS er ligesom andre almindelige plasttyper praktisk talt ikke bionedbrydeligt. (1) Rapporten pointerer dog, at EPS fotonedbrydes hurtigere i havmiljøet. (2)
  • På de danske strande, som indgår i det nationale overvågningsprogram, skyller der EPS/XPS-plast i land. Andelen af flamingoplast ud af det samlede antal af plaststykker på de danske strande var 11 procent. (1) EPS/XPS udgjorde 41% af skumplasten på danske strande. Skumplasten udgjorde 21% af plasten på de danske strande (med en spredning 3-31% afhængig af strand). I Sverige er tallet for al skumplast (1-15%), i Estland er tallet (4-15%), mens det i Finland er 7-12%). Rapportens s. 83. Af årsager, som ikke fremgår, så findes der mere skumplast på danske strande end de øvrige strande. Rapporten noterer tillige, at sås der på vægt frem for antal fundne stykker, så ville der ske en drastisk reduktion i forholdet mellem EPS/XPS og anden plastik. (2)(3). Det var ikke direkte muligt rapporten peger dog på et tysk studie, hvor 14% EPS svarede til under 1% af vægten. s. 14 hhv. s. 120 i rapporten.(2). Det fremgår tillige af rapporten, at EPS/XPS vil være overrepræsenteret i strandoptællinger. (4). Et videnskabeligt studie offentliggjort i Nature opgjorde skumplast til at udgøre under 0,05% af plasten i den nordlige akkumuleringszone i Stillehavet. (6).
  • Det samlede udslip af EPS/XPS vurderes at være i størrelsesordenen 10-100 tons/år. Dette svarer til 700-5.000 m3 skumplast eller 2,5-25 mio. stykker plastik. Det samlede estimerede udslip svarer til ca. 0,002-0,02 % af den samlede produktion. (1) Den russiske produktion af EPS/XPS er ikke medtaget, men udslip fra Rusland er. Forholdsmæssigt er udslippet dermed mindre. s. 11 (2)
  • Mange kilder bidrager til den samlede miljøbelastning. De største kilder anslås at være; byggematerialer, produktion af EPS/XPS artikler, affaldshåndtering og fritidsaktiviteter (herunder take-away emballage). Mindre kilder er fiskekasser og fiskeredskaber. (1) Implementering af Operation Clean Sweep eller lign. kan reducere udslippet fra produktionen til næsten nul. EPS-branchen har igennem længere tid arbejdet med Operation Clean Sweep, og for nylig gjort det obligatorisk for branchens medlemmer. (2) Det fremgår af rapporten at take-away emballage højest udgør 200 kg. af den EPS, som ender i Østersøen og dermed mellem 0,02-0,002% af den EPS/XPS, som ender i Østersøen, s. 128. (2)
  • Flamingo/EPS-plast anvendes på grund af materialets lethed og gode varmeisolering blandt andet til emballage og til lyd- og varmeisolering i byggeriet. En anden anvendelse er som det stødabsorberende materiale i cykelhjelme. (1)
  • I 1995 startede EPS-branchen – en sektion af Plastindustrien – en genanvendelsesordning for kasserede EPS-emballager. Derudover er EPS-branchen også aktiv i flere andre grønne projekter som fx genanvendelses- og tilbagetagningsordninger for fiskekasser samt et stort genanvendelsesanlæg i Holland, der kan sikre genanvendelse af EPS/XPS-byggeaffald. (1) Se evt. mere om branchens genanvendelsesordning her. (2)
  • Rapporten giver bud på mulige tiltag for at reducere udslip til miljøet såsom; tilpasse produktdesign, forbedre indsamling og genanvendelse, stille krav til producenter som led i deres miljøgodkendelser samt udskifte EPS/XPS i anvendelser med risiko for direkte udslip til miljøet. Da miljømæssigt bedre alternativer ikke er tilgængelige for alle anvendelser, kan det være nødvendigt med innovation og udvikling af bedre alternativer. (1 – EPS-branchens fremhævning)
  • I EU er der enighed om forbud mod engangsplastikprodukter af EPS som fødevarebeholdere, drikkebægre og drikkevarebeholdere. (1) Dette forbud kan således højest reducere udslippet med 200 kg, jf. rapporten s. 128 (2).
  • I Regeringens plastikhandlingsplan er der flere initiativer, hvor EPS også vil blive adresseret. Det gælder fx informationskampagne for at reducere affald i naturen, sektorsamarbejde med byggeriet og med hotel- og restaurationsbranchen, udvikling af krav om reduktion af engangsplastikforbrug ved større arrangementer m.m.
  • Som materiale er EPS/XPS ikke giftigt.” citat fra rapportens s. 21. (2) (5)

Kilder.

(1) Miljø- og Fødevareministeriets faktaboks ved lancering af nyheden.

(2) EPS-branchens kommentar baseret på rapportens konklusioner.

(3) citat fra rapporten: “Accounting for the 98% air in their volume and hence the light weight of EPS and XPS, the relative impact of EPS and XPS litter items would be drastically reduced compared to containers of similar size consisting of other plastic polymers, if the focus of surveys were weight rather than number of items.” p. 70.

(4). citat fra rapporten: “Due to the low density of EPS/XPS and other foamed plastics as compared with other plastics, it is expected that a higher share of these plastics would end up on the beaches.

(5) citat fra rapporten: “EPS/XPS is non-toxic as a material“. s. 13

(6) EPS-branchens kommentar med henvisning til Nature.