I debatten om genanvendelse af EPS-beton har der været kommentarer til EPS og EPS-beton. Projektchef, Chresten Heide-Anderson, har uddybet, hvorfor EPS er en miljø- og klimavenlig løsning.
Indlægget er bragt som en kommentar til Lars Vestergaard på DKnyt.
“”
Kære Lars Vestergaard
Jeg har læst din kommentar til nyheden om, at yderligere seks kommuner i Region Sjælland vil begynde at genanvende EPS. Det er ellers en glædelig nyhed, som betyder, at alle kommuner i Region Sjælland nu skal til at genanvende EPS, ligesom ni andre kommuner i resten af Danmark. EPS, eller flamingo, er nemlig 100% genanvendeligt.
Ifølge en rapport fra COWI og Aarhus Universitet, finansieret af Miljø- og Fødevareministeriet, så eksisterer der ikke miljømæssigt bedre alternativer for en række af de anvendelser.
EPS er derfor ikke, som du skriver noget ”stads – tværtimod.
Tillad mig at uddybe.
EPS står for Ekspanderet Polystyren, det kendes også under varemærkenavnet flamingo. Det består af 98 % luft, og vejer derfor, som du korrekt skriver, stort set intet. Det betyder også, at der kun skal bruges ressources til at producere de resterende 2 % af materialet, som altså er polystyren.
Og netop fordi EPS stort set intet vejer, skal der bruges forholdsvis mindre brændstof til at transportere varer, som er beskyttet af EPS-emballage. Det betyder lavere CO2-udledning til gavn for klimaet.
Du skriver, at det ville være at foretrække, at EPS blev erstattet af støbepap. Det vil have negative konsekvenser for miljøet. F.eks. har en miljøvurdering fra Ohio State University sammenlignet EPS med papir/pap. De konkluderede, at pap/papir bruger ca. 20% mere olie, når det skal produceres. Pap/papir skal anvende ca. fem gange så meget damp i produktionsfasen, ca. 20 gange så meget elektricitet og mere end dobbelt så meget vand. Ud fra de parametre, er EPS altså det miljørigtige valg. Dertil kommer, at støbepap ikke anvender luften som støddæmper. Det kan let betyde, at der skal benyttes langt mere emballage for at beskytte de emballerede varer tilstrækkeligt.
Luften i EPS’en fungerer ikke bare som støddæmper, den fungerer også som isolering. Derfor er EPS ideel til transport af kølevarer som fødevarekasser eller fiskekasser. Hvis man i stedet skulle anvende støbepap, skulle man bruge en del mere is eller køleelementer til at holde de transporterede varer kolde. Is og køleelementer, som der også skal bruges ressourcer til at producere og transportere. En lang række analyser har vist, at papløsninger ikke kan opnå samme isolerende egenskaber som EPS, hvilket betyder øget risiko for, at fødevarerne fordærver, og vi oplever øget madspild.
Selv hvis man alligevel insisterer på at anvende støbepap til f.eks. fiskekasser, så kan det ikke tåle vand fugt. Derfor vil man skulle nødvendigt skulle pakke fisken ind i en eller anden form for plast for at beskytte støbepappen, og for at beskytte fisken, for det er slet ikke sikkert, at støbepap er godkendt til fødevarekontakt, som EPS er. Da støbepap er et organisk materiale, så kan det biologisk nedbrydes, hvilket betyder, at det kan give næring til baktier – særlig når det har været i kontakt med fødevarer. EPS derimod bidrager ikke til bakterievækst og mikroorganismer kan ikke leve af EPS. Som materiale er det så hygiejnisk, at man transporterer organer som hjerter og lunger til organtransplantation i kasser af EPS. Det er næppe hensigtsmæssigt at transportere indre organer i kasser af støbepap på tværs af Danmark.
Du har også skrevet, at EPS ikke forgår i naturen. Det er korrekt, og der har bølgepappen en fordel. Hvis vi ser bort fra, at det kan indeholde forskellige bindingsmidler, som ikke bør ende i naturen. Hvis støbepappen bliver smidt i skoven, så kan disse bindingsmidler ende i grundvandet. Men hverken EPS-emballage eller støbepappen skal dog ende i naturen, det skal naturligvis indsamles til genanvendelse. Og heldigvis er vi ret gode til at indsamle EPS i Danmark, det er f.eks. under 0,02% af den EPS, som produceres i Østersøregionen, som ender i Østersøen. Det er stadigvæk for meget, og her kommer f.eks. løsninger som øget indsamling og genanvendelse ind i billedet, så vi kan få den sidste del med ind i den cirkulære økonomi.
Til sidst spørger du, om det er hensigtsmæssigt at blande EPS ind i beton, og om vi ikke blot ender med et nyt asbestproblem. Det er der intet der tyder på. EPS indeholder ikke fibre, som kan ødelægge lungerne som asbest eller andre tilsvarende isoleringsmaterialer. Og når det er indstøbt i EPS-beton, så har det brandklasse A, som er den bedst tænkelige. Når EPS anvendes som selvstændig isolering, så skal det bare bygges korrekt ind i bygningen, f.eks. bag gipsplader. Så er det fuldt ud i overensstemmelse med kravene i bygningsreglementet. Derudover kan EPS-beton genanvendes uendeligt, så også det indgår fuldt ud i den cirkulære økonomi.
Som det fremgår af artiklen, bliver en del af den indsamlede EPS bliver genanvendt til ny polystyren, mens resten blandes ind i EPS-beton. Det er en tilgang, som sikrer optimal udnyttelse af EPS. Den del som er lidt beskidt blandes i EPS-betonen, i stedet for at opskumme ny EPS til cementblandingen, og den rene dele genanvendes til ny polystyren. Processen er optimeret, så der bruges så få ressourcer som muligt, og dermed udledes så lidt CO2 som muligt. Dermed er AffaldPlus’ løsning ganske klimavenlig.
Selve den EPS, som genanvendes til ny polystyren, kan recirkuleres mange gange førend den skal kemisk oparbejdes. Og i modsætning til mange andre affaldsfraktioner, så indeholder EPS ikke bindemidler eller andre materialer, som ikke bliver genanvendt.
Derfor mener jeg bestemt ikke, at det er rimeligt at kalde EPS for noget stads. Det er en miljø- og klimavenlig løsning, som kan leve op til samtlige krav til bæredygtig emballage.
“”