Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE) og EPS-branchen indleder samarbejde

Del:

Som man kan læse på NBEs hjemmeside har vi indledt et samarbejde om øget genanvendelse af EPS. Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark (NBE) er et partnerskab mellem Aalborg Kommune, Hjørring Kommune, Business Aalborg, Hjørring Erhvervscenter, Aalborg Universitet og Eniig Energi A/S. Samtlige nordjyske kommuner og erhvervscentre er medlem, samt over 100 virksomheder.

De skriver bl.a.:

NBE har som led i Det Cirkulære Nordjylland et særligt fokus på oprettelse af et nordjysk EPS-loop, hvor EPS-affald skal indsamles og genanvendes til nye produkter. NBE-medlemsvirksomheden EPS-Recycle A/S er allerede en del af processen, men vi kan med fordel samle flere aktører for at styrke indsatsen bedst muligt. Her kommer EPS-branchen ind som en stærk spiller til at samle de rette aktører for at styrke den nordjyske model.

Vi ved, at EPS er 100% genanvendeligt – og for hvert kg EPS vi genanvender, sparer vi ca. 2. kg. CO2. EPS består af 98% luft og kun 2% polystyren, derfor består opgaven for EPS-loopet i, at vi i fællesskab skal finde den bedste løsning på, hvordan EPS’en bliver komprimeret så decentralt som muligt. Dermed vil vi opnå store transportbesparelser – og sikre den bedst mulige økonomi i indsamlingen,” forklarer Sebastien Pedersen Bouchara, der er projektleder i NBE.