Letbeton er navnet på en blanding af beton, cement og EPS. Det kaldes også letvægtsbeton eller EPS-beton. Det er ikke direkte knyttet til produktion af EPS, og producenter af EPS er ikke samtidig producenter af letbeton – i hvert fald ikke i Danmark. Alligevel vælger vi fra EPS-branchens side at dele lidt fakta om materialet, netop fordi det også omtales som EPS-beton.
EPS-beton er et godt og let materiale, som bidrager til mere klimavenlige bygninger. Det kan have en utrolig høj trykstyrke, og kan anvendes i huse og etageejendomme. Det gælder dog med materialet, at det skal produceres og installeres korrekt.
Som Torben Hessing-Olsen fra Dansk Byggeri har udtalt til Ingeniøren:
I sommers begyndte en række medier at skrive om EPS-beton. Det skete på baggrund at et møde i Stående Byggepanel under SBI. Her havde EPS EPS-beton været på dagsordenen på et møde før sommerferien. Hverken EPS-branchen eller producenter at EPS-beton var ikke inviteret med til mødet. Derimod havde Træinformation rejst emnet og inviteret eksperten. Da vi ikke kunne deltage har vi fra EPS-branchens side fundet det relevant at dele vores viden om materialet – særligt med fokus på EPS.
Forskellige udsagn
I løbet af den seneste månedstid har der været fremsat en række forskellige udsagn om materialet. Fra EPS-branchens side har vi afdækket hvad der er op og ned.
Der er ingen danske standarder eller retningslinjer for brugen af EPS-beton, ligesom der heller ikke er retningslinjer for produktion af EPS-beton. Derfor bidrager vi her med viden, som forbrugere, producenter og personer på danske byggepladser kan bruge, når de skal forholde sig til materialet.
Fem overordnede, som man skal være opmærksom på
Der er grundlæggende fem overordnede temaer som vi fra EPS-branches side er stødt på i forbindelse med afdækning af materialet.
- Materialets trykstyrke
- Vandabsorbering
- For højt gasindhold i EPS’en
- Genanvendelse af EPS-beton
- Brand og EPS-beton
EPS-beton er ikke altid EPS-beton
Det første man skal forholde sig til, at EPS-beton ikke bare er EPS-beton. Der findes mange forskellige opskrifter på materialet. Grundlæggende består materialet af vand, cement og EPS-kugler. Derudover tilføres en eller anden form for bindingsmiddel, som f.eks. sten eller mineraler.
Ifølge en artikel fra Ingeniøren er der nogle producenter, som erstatter cement med lim, når de producerer EPS-beton. Fra EPS-branchens side stiller vi os undrende over, at et materiale, som slet ikke indeholder cement, men som alene består af vand, lim og EPS kan kaldes for EPS- eller letvægtsbeton. Derimod minder materialet mere om hulmursisolering, hvor lim kan anvendes, når der hulmursisoleres med EPS.
Materialets trykstyrke
EPS kan i dets blokform støbes til at have en utrolig høj trykstyrke. Den kan komme helt op på xx, og EPS’ens søstermateriale XPS kan faktisk opnå en endnu højere trykstyrke. Helt op til XX. Men det forudsætter, at blokken er støbt til dette. Løse kugler af EPS, en tilfældig blanding af EPS-granulerede kugler giver ikke i sig selv en given trykstyrke. Når EPS indgår i EPS-beton er det altså alene cementen, som giver materialet dets trykstyrke.
Derfor er indholdet og kvaliteten af cement helt central, når der ses på betonens evne til at give en konstruktion den nødvendige styrke. F.eks. vil et for lavt indhold af cement betyde, at et undergulv over tid kan deformere, hvis der ikke er anvendt tilstrækkelig med cement i blandingen. Det er ganske simpelt jo mere cement, der puttes i blanding, jo mere kan gulvet bære.
EPS-branchen har talt med flere kilder, og her er vurderingen, at der mindst skal anvendes 100 kilo cement pr. kubikmeter, hvis det skal undgås at gulvet deformere, og at man vil sikre tilstrækkelige bæreevne. Evt. mineraler eller sten tilsat blandingen indgår ikke i dette tal.
Det er dog ikke nok, at der alene ses på mængden af cement i blandingen. Det er vigtigt, at cement og EPS blandes tilstrækkeligt. Alternativt vil EPS-kuglerne bare flyde oven på cement blandingen, hvilket betyder, at materialet ikke får den forventede trykstyrke.
Det er producentens ansvar at oplyse blandingstiden, men ifølge de eksperter, som vi har talt med, så anses det som urealistisk, at materialet kan blandes på under to minutter.
Det er derfor altid vigtigt, at man sikrer sig fagkyndig vurdering af blandingsforhold i forhold til opgaven, og at der blandes tilstrækkelig længe.
Eksperternes anbefalinger er således:
- Vær sikker på, at blandingsforholdet er korrekt ift. opgaven. Spørg en ekspert.
- Der skal være nok cement ift. den nødvendige trykstyrke. Eks. mindst 100 kilo cement til et undergulv.
- Cementen skal blandes tilstrækkelig med EPS-kuglerne, da EPS’en ellers flyder ovenpå. Der bør blandes mindst to minutter.
Derudover skal det have den rette tid til at størkne
Der har været skrevet en udfordringer med fugt og vandabsorbering, når det kommer til EPS-beton. Selve EPS’en er fugt og vandafvisende. Det er således en udfordring som er baseret på selve cementen.
Her er det selve tykkelsen af materialet, som er udfordringen. EPS-beton skal have passende tid til at tørre, og jo tykkere lag, jo længere tid tager det at tørre.
Hans Rasmussen har Thermozell, der er producent af EPS-beton, uddyber:
- Det er ganske enkelt et spørgsmål om, hvilke lagtykkelser man bruger, i forhold til cement mængde. Alle de udfordringer, som vi har i branchen, med fugt skyldes, at man ukritisk pumper 20 og 30 centimeters lagtykkelse, med for lille en cement mængde. Og det kan EPS-beton ganske enkelt ikke holde til.
Hans Rasmussen uddyber:
- Når der er for tykke lag, så vil det medføre, at de midterste centimeter kan være helt op til to år om at tørre. Og det bliver til et problem, for så længe cementen ikke er tør, så har den heller ikke nogen styrke.
Udover at EPS-betonen helt generelt skal have tilstrækkelig tid til at størkne, så er det også vigtigt, at selve overfladen er tør inden man begynder, at gå på den. Det samme gælder for anden cement og beton, at det naturligvis skal være parat til brug, førend man begynder at benytte det helt eller delvist.
Det betyder for eksempel, at når EPS-beton bruges til undergulve, så skal håndværkere og andre personer, som bevæger sig rundt på gulvet, vente på at det er tørt og at man få lagt et afretningslag oven på undergulvet. Ellers kan der opstår problemer, da et afretningslag hjælper med at fordele trykket. Selve overfladen kan nemlig være sårbar på EPS-beton, og hvis man går rundt med tunge maskiner, arbejdssko eller lign, så kan der ske skader på overfladen, som så skal udbedres inden man lægger afretningslaget.
Ny eller brugt EPS i EPS-beton
Det er forskelligt for leverandør til leverandør af EPS-beton om de anvender nyproducerede kugler af EPS eller om de anvender genanvendt EPS.
Nogle producenter af nye kugler anvender grå EPS [link], som er EPS tilsat grafit. Dermed opnås en højere varmeisoleringsevne. Producenter af EPS-beton, som anvender genanvendt EPS, anvender kun i begrænset omfang grå EPS, da der ikke er tilstrækkelig mængder af brugt grå EPS i omløb til at dække en evt. efterspørgsel. Som udgangspunkt er der dog intet til hinder for, at genanvendt grå EPS indgår i produktionen af EPS-beton.
Når EPS indsamles og genanvendes til produktion af EPS-beton, så vil der ikke være tale om runde kugler af EPS, men derimod om granulerede EPS stykker i forskellige størrelser.
Det er tilsyneladende et tema, om hvorvidt EPS-beton produceret af genanvendt EPS kan tåle vand i samme omfang, som EPS-beton produceret med nye kugler. Fra EPS-branchens side vurderer vi, at den granulering, som finder sted, ikke vil ødelægge EPS lukkede cellestruktur. Nogle perler vil naturligvis halveres, men der er reelt ingen forskel på udtørringstid om man anvender EPS-beton produceret af ny eller genanvendt EPS-beton. Det er samme vurdering, som øvrige neutrale eksperter er kommet frem til.
Pentangassen i EPS-kuglerne
Da EPS-beton bl.a. består af EPS, så betyder det, at der har været rejst spørgsmål vedr. frigivelse af pentan fra EPS-kuglerne.
Færdigskummede EPS-kugler består af luft og polystyren, men i en begrænset periode efter opskumning kan der være rest af pentan i kuglerne. Denne fordamper i løbet af kort tid. Pentan indgår som en del af EPS-råvaren, og mængden af pentan i de opskummede kuglede påvirkes af hvor meget EPS’en er opskummet og hvor lang tid, der er gået siden kuglerne blev opskummet.
I produktion af produkter af EPS sker der en opskumning ad to omgange. Derfor vil der være mere pentan tilbage i EPS-perler i EPS-beton, hvis disse kun har været opskummet en gang. Hvis der sker en varme/vanddamps påvirkning under tørring af EPS-beton kan EPS-kugler, der kun har været opskummet en gang, således ekspandere igen, hvorved der kan udledes pentan. Det må dog forventes, at producenter af EPS-beton, som anvender nye EPS-kugler, har taget højde for kuglernes evt. ekspansion – særligt, hvis de anvender kugler, som kun er opskummet en gang.
Anvendes der genanvendt EPS, kan vi fra EPS-branchen side ikke se, hvorledes der skulle være pentanrester tilbage i materialet. Dermed vil EPS-beton fra genanvendt EPS heller ikke have risiko for påvirkning af opskumning af den anvendte EPS.
Tilsvarende vurderer vi, at hvis der anvendes perler, som er opskummet to gang, eller som har været henlagt i en periode, hvor pentanen naturligt frigives fra den opskummede perle, så vil der heller ikke være nogen yderligere opskumning under tørring af EPS-betonen.
Indeklimaproblemer ved pentan
Det har fremgået af medierne, at pentangassen skulle have givet indeklimaproblemer i et enkelt tilfælde:
- I EPS-branchen har vi ikke konkret kendskab til dette enkelte tilfælde, men vi synes, at det lyder mærkeligt. Det lader til, at beboerne er flyttet ind i en bygning, som stadig var under konstruktion. Alternativt kan pentanen være kommet andet sted fra, da pentan er en naturlig gasart. Det har vi set i andre tilfælde, forklarer Chresten Heide-Anderson og fortsætter.
- Pentan vil relativt hurtigt fordampe, så det vil stort set altid være væk, når bygningen er klar til indflytning. Hvis en EPS-fabrik har produktionspause, så er pentandampen fra produktionen væk i løbet af meget kort tid, derfor virker det også lidt mærkeligt, at man har skullet fraflytte en lejlighed på grund af pentandamp fra EPS-beton. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er nogen grænseværdi for pentangas, da denne er ufarlig for mennesker. Men det kan godt lugte lidt.
Ikke andre gasser
I forbindelse med de mange artikler er det blevet fremført af, at der skulle være frigivet ”pentan og andre gasser, som kan påvirke indeklimaet.” Til det siger Chresten Heide-Anderson, projektchef i EPS-branchen:
- Fra EPS-branchens side kan vi med sikkerhed sige, at der ikke frigives andre gasser fra EPS end pentan, som er beskrevet ovenfor. Derfor havde vi også håbet, at man fra forskellige sider havde taget kontakt til os vedr. vores del af materialet i stedet for at slynge om sig med misforståelser om EPS.
Genanvendeligheden af EPS-beton
EPS-beton kan, i hvert fald når der er tale om EPS-betonen fra Thermozell genanvendes igen og igen. Hvis EPS-brydes op kan det knuses og genanvendes i produktion af ny EPS-beton oplyser virksomheden til EPS-branchen.
Da EPS indsamles på en række danske genbrugspladser til produktion af EPS-beton hos Thermozell betyder det, at EPS’en således også her ender i et 100% cirkulært kredsløb – når det altså samles korrekt ind.
EPS-beton og brand
Nogle EPS-betoner er godkendt som materiale i brandklasse A2. Derfor er det ikke, som nogen har påstået i forbindelse med debatten, nogen brandrisiko ved at anvende denne type EPS-beton. Det er igen mængden af cement, der bestemmer, hvilken brandklasse den færdige EPS-beton har.
Eksisterer allerede standard
Som følge af debatten har BYG-ERFA udgivet et erfaringsblad. * Derudover bør man naturligvis være opmærksom på standarden på området fra DS, som dog også er under revision.
*) 4. november 2019. Indlægget er opdateret med henvisning til BYG-ERFA’s erfaringsblad.