Biobaseret EPS

Biobaseret plast er plastmaterialer fremstillet af fornybare ressourcer såsom sukkerrør og majs. Det spiller en væsentlig rolle i plastdebatten fremadrettet, eftersom der er stigende politisk pres for at stoppe udvinding af olie, som plast primært fremstilles af. Hvis der ikke hentes mere olie op af undergrunden, så kan samfundet kun fremstille nye plastprodukter med ravårer, som enten er produceret af indsamlet og genanvendt plast, eller som er biobaserede– og naturligvis en kombination af disse muligheder.

Det er en væsentligt udfordring at forholde sig til, da plast har en række klima- og miljømæssige fordele, når det sammenlignes med alternative materialer til samme formål. Ift. EPS, ekspanderet polystyren – også kendt som Flamingo, så har materialet en række særlige egenskaber, som yderst relevante i forhold til den problemstilling. Det kan nemlig produceres af biobaserede råvarer – og både den oliebaserede EPS og den biobaserede EPS er 100% genanvendelige. Også kan de to typer blandes uden problemer.

Styren, den naturlige monomer

For at forstå EPS’ens særlige egenskaber, skal man se tilbage til 1830’erne, hvor polystyren først blev opdaget. Det dannes nemlig bl.a. af harpiks fra ambratræer. Først i slutningen af 1800-tallet blev polystyren fremstillet syntetisk. Det fremstilles nemlig af monomeren styren, som også er naturligt forekommende i bl.a. jordbær, kanel og en lang række andre fødevarer.

Det betyder, at polystyren oprindeligt var en biobaseret plasttype, som det efterfølgende er lykkedes at fremstille syntetisk af olie. Igennem 1900-tallet har der ikke været fokus på produktion af biobaserede materialer, hvorfor fremstilling af biobaseret polystyren (og dermed biobaseret EPS) heller ikke har været et fokusområde.

I løbet af 2010’erne har der dog været stigende interesse på fremskaffelse af biobaseret styren, som anvendes til mange forskellige plasttyper –ikke kun polystyren. (Det anvendes bl.a. også til produktion af visse typer af polyester, som bl.a. anvendes til vindmøller.)

Allerede tilbage i 20111 skrev Plastics Today om arbejdet med biobaseret styren. Et projekt, hvor blandt andet BASF og Synbra (nu en del af BEWiSynbra) var med. Som det fremgår af artiklen, så man allerede dengang et stort potentiale i biobaseret styren, men man var ikke langt nok fremme i udviklingen af processen til, at man kunne lancere på markedet. Man forventede dog, at kunne være markedsparate inden for 4-6 år – dvs. senest i 2017.

Succesfuld lancering af biobaseret EPS

I december 2017 kunne BASF fortælle, at biobaseret EPS-produkter var kommet på markedet. BASF havde formået at udvikle en proces, de kalder Bio Mass Balance. Det betyder helt overordnet, at der tilsættes biomasse til den olie, som der produceres styren af. Baseret på den mængde biomasse som tilsættes, så kan BASF sælge biobaseret EPS-råvarer til markedet. Det er grundlæggende samme tilgang, som med grøn energi, hvor vi ikke ved hvor strømmen, som kommer ud af stikkontakten kommer fra, men kun hvor meget grøn energi, der bliver forholdsmæssigt produceret.

 

Måske har du allerede har haft det i hånden

Eftersom biobaseret EPS allerede er på markedet og benyttes af en række selskaber, eks. Schaumaplast, så kan det allerede være kommet til Danmark. For det køleskab eller det fjernsyn, som er beskyttet af EPS emballage, kan (hvis elektronikproducenten er kunde hos Schamaplast) være beskyttet af biobaseret EPS-emballage.

Dertil kommer, at BASF også sælger EPS-råvarer til det danske marked. Og med Bio Mass Balance tilgangen, så vil en del af EPS’en herfra være baseret på biomasse, selvom den ikke er registreret som sådan. Ganske som med den grønne strøm.

Stadig 100% genanvendeligt.

Som det fremgår ovenfor, så blandes de forskellige styrentyper (bio- og oliebaseret) med hinanden hos BASF. Det skyldes, at styren er styren. Når det er fremstillet, så er det kemisk identisk, og kan således blandes med hinanden. Det er en særlig vigtig egenskab, da det betyder, at biobaseret EPS ikke skal have sin egen affaldsstrøm. Det skal håndteres som al anden EPS i affaldssystemet.

Derfor er det, ligesom den oliebaserede EPS, 100% genanvendeligt. Fremover vil det blive blandet med al den anden brugte EPS, som bliver indsamlet til genanvendelse.

Efter at have været genanvendt mekanisk eller via opløsning en lang række gange, så vil der være behov for, at polystyrenen bliver depolymariseret. Dvs. det omdannes til styren igen, hvorefter det kan indgå i produktionen af nye råvarer. (Det kan også være relevant at depolymarisere, hvis EPS’en er meget, meget beskidt og i visse andre situationer).

Den styren, som er dannet fra genanvendt EPS, kan så blandes med oliebaseret og biobaseret styren. Dermed vil vi aldrig løbe tør for styren som råstof, og vi kan samtidig sikre 100% genanvendelse – også af den biobaserede EPS-plast.