EPS fundamenter
I Danmark er nu end 15.000 bygninger (2018) opført på fundamenter af EPS, og den nye byggemetode har bestået prøvetiden til UG.
I 90’erne startede man i Danmark med fundamenter af EPS støbt i forme. Disse blev lagt næsten direkte ovenpå terræn og man fik derfor en helt ny metode til fundering i lav dybde.
Nu ca. 25 år senere er det vurderingen, at EPS-fundering er blevet brugt ved opførelse af mere end 15.000 byggeenheder. (2018) Metoden er især anvendt under mange nye parcelhuse og sommerhuse i op til 2 plan. I de senere år er den også benyttet ved byggeri af bygninger med forskudt plan, såvel som skoler, institutioner, rækkehuse m.m.
I visse konstruktioner vil det være muligt at anvende EPS-funderingselementer i bygninger, som er op til 3 plan. Dette er dog ikke så udbredt endnu.
Nemmere, hurtigere og smartere funderingsløsninger vinder indpas i dansk byggeri
I Danmark har vi traditionelt lavet fundering af små huse ved at støbe sokler til minimum 90 cm dybde. Denne metode kræver som oftest store maskiner, betydelige mængder af beton, tunge løft, og er unødvendigt tidskrævende.
Det kan gøres nemmere, hurtigere og smartere, når man anvender de innovative EPS-funderingsløsninger.
Derfor har metoden vundet indpas i dansk byggeri, da den eliminerer mange af de besværlige opgaver ved at lave fundering. Dette sker simpelt ved at EPS-fundamentet bliver lagt ovenpå en stampet sandpude, og med kun ca. 20% af tidligere betonforbrug i renderne til at holde ovenpå stående mur.
Beregninger har vist, at EPS-fundering kan bidrage til en reduktion i op til 50% af CO2-aftrykket – blot ved materialevalg.
Metoden er også økonomisk attraktiv, fordi den blandt andet sparer arbejdsgange og dermed mandetimer på byggepladsen.
I det færdige byggeri er der typisk færre og mindre kuldebroer samtidig med at løsningen bidrager til mere effektiv radonsikring. Det bidrager til et hus med et mere behageligt indeklima.
Alt sammen væsentlige årsager til, at EPS-funderingselementer i stadig stigende grad anses som en attraktiv og konkurrencedygtig funderingsmetode.
Med inspiration og solid erfaring fra Norge og Sverige
Erfaringer fra vore nabolande viste, da EPS-funderingsløsninger blev introduceret i slutningen af 90’erne, da løsningen fuldt ud levede op til danske byggeregler og funktionelle krav. På det tidspunkt havde løsningerne allerede været anvendt i knap to årtier.
Fundering i lav dybde var allerede beskrevet i 1977, hvor Dansk Ingeniørforenings norm DS415 anviste muligheden for at reducere funderingsdybden ved opvarmning, dræning eller isolering. Eurocodes 7 – Geoteknik – anviser i dag brugen med henvisninger til standarden DS/ISO 13793 og hertil DS/ISO 12575.
Anvendelsen er endvidere beskrevet i SBI anvisning 231 – Fundering af mindre bygninger.
EPS-fundering har rundet de 25 år i Danmark, og metoden har angiveligt for længst klaret ’prøvetiden’ med glans: Ingen af de mere end 25.000 byggeenheder har vist svigt grundet funderingsmetoden. Dermed må kunne konkluderes at EPS-fundamenterne er kommet for at blive.
Attraktivt at anvende
Blandt fordelene ved at bygge med denne form for elementer, ud over den mulige mindre udgravning, kan nævnes følgende:
- Tunge løft reduceres
- Betonforbrug reduceres betydeligt
- CO2-aftryk reduceres alene ved valg af løsning
- Reducer kuldebroer
- Reducer risikoen for differenssætninger
- Væsentlige hurtigere byggeproces
- Bidrager til bedre og mere sikker radonsikring
Firmaerne i Plastindustrien
Alt efter hvilket firma i Plastindustrien man henvender sig til, er dimensionerne forskellige, men fælles for dem alle, er de gode egenskaber, der kan og skal bruges til nybyg i dag.