Det er relativt nemt at foretage en korrekt radonmåling.
Derfor giver det god menig at måle radonniveauet i en bolig. En sådan måling skal finde sted i sæsonen for radonmålinger, som er fra 1. oktober til 30. april.
Hvor skal man måle?
Man skal generelt placere måleren ca 1,5 m over gulvet, steder hvor man ofte færdes eller opholder sig, da formålet jo er at finde ud af hvor meget stråling man ofte udsættes for. Har man kælder under sit hus vil Radon målingen med fordel kunne fortages der, da Radon jo stiger op fra undergrunden.
Bestil en radonmåling
Radonmåling kan bestilles mange steder på internettet. En radonmåling koster typisk mellem 500 og 1.300 kr. og udføres over en periode på 2-3 måneder.
En radonmåling er en estimeret årsmiddel værdi, som måles med sporfilmsdosimeter. Måling foretages over min. 60 dage i fyringssæsonen (1/10 – 30/4), hvor gennemsnitlig udetemperatur antages at være under 10°.
Forskel inde/ude vil være tilpas stor til, at lavere tryk ved gulv kan påvirke indtrængning af radon (skorstenseffekt). Efter målingen vil du modtage en rapport med det samlede resultat samt eventuelt forbedringsforslag fra leverandøren.