Livscyklusanalyse af emballager til transport af frisk fisk. #FaktaomEPS

EPS er et sikkert, isotermisk, genanvendeligt og bæredygtigt materiale til fiskekasser.

Del:

Brancheorganisationen European Manufacturers of Expanded Polystyrene Packaging (EUMEPS-Packaging) har fået udført en livscyklus-vurdering (LCA) af emballageløsninger til friske fisk. LCA’en er gennemført af PwC /Ecobilan.

Formålet med undersøgelsen var at opnå solide sammenlignende LCA-resultater på europæisk plan for flere forskellige emballageløsninger til transport af frisk fisk.

Undersøgelsen er baseret på tre markeder:

  • Frankrig
  • Spanien
  • Skandinavien

– og tre specifikke emballageløsninger:

  • Ekspanderet polystyren (EPS)
  • Bølgeplast (PP)
  • Vandfast pap

Metode

LCA er en miljøanalyse, der fokuserer på hele produktets livscyklus, fra fremskaffelse af råvaren til fremstilling af emballagen, transport, brug og den endelige bortskaffelse eller genanvendelse. Den fastsætter energiforbruget og genereringen af fast affald, luftforurening og spildevand i forbindelse med produktion og bortskaffelse af emballagerne.

Fig. 1: De undersøgte stadier i LCA-undersøgelsen (EUMEPS/PWC, 2011)

Livscyklusvurderingen omfattede tre forskellige funktionelle scenarier:

  • Emballering af 4 kg friske fiskefileter fra en lokal havn i Frankrig til det lokale marked
  • Emballering af 6 kg frisk fisk fra en lokal havn i Spanien til det lokale marked
  • Emballering af 20 kg frisk laksefisk fra danske fiskerivirksomheder til det internationale marked

Undersøgelsen er udført i overensstemmelse med kravene i internationale standarder (ISO14040 og ISO14044). En kritisk gennemgang af LCA’en er gennemført af uafhængige TÜV Rheinland, der er en anerkendt virksomhed med omfattende LCA ekspertise.

Resultater

Sammenligningen af de tre definerede markeds-løsninger viser følgende fordele ved EPS-kasser:

  • Lille mængde restaffald
  • Lavt vandforbrug
  • Lave vand- og luftemissioner

Resultaterne for EPS-emballage viser, at der forbruges mest energi i forbindelse med produktionen af råmateriale og forarbejdningen til emballage.

De europæiske EPS-producenter arbejder derfor løbende med at forbedre procedurer og produkter inden for EPS-emballage. Man har således opnået positive indvirkninger på miljøresultaterne ved at optimere omdannelsesprocesserne og reducere vægten på EPS-materialer.

Konkurrence-fordel: Fremragende produktbeskyttelse

EPS materialet har helt unikke egenskaber i forhold til opbevaring og isolering, idet EPS-kasserne yder en enestående produktbeskyttelse.

Helt grundlæggende sparer man mere energi med en optimal beskyttelse, end den energi, der forbruges i hele emballagens levetid, fordi man undgår tab under transport og opbevaring.

Dette gælder også for sikker transport af friske fisk: En fiskekasse lavet af polystyren til 20 kg vilde fisk bruger kun 1/20 af den energi, der anvendes til fangst, transport og forarbejdning af fisken.