Den 19.7.2019 kunne man læse følgende på Politikens lederplads: “Der behøver ikke være en modsætning mellem månemissionerne og at få løst problemerne på Jorden, men tænk, hvis de store nationer kappedes om at få fjernet den enorme ø af plastik i Stillehavet.” Derfor rettede vores projektchef henvendelse til avisen med debatindlæg og til redaktionen. Avisen har korrigeret fejlen.
På baggrund af Politikens leder har vores projektchef skrevet følgende indlæg for at få avisen til at rette deres misforståelse vedr. Øer af plast. Henvendelsen førte til, at Politiken korrigerede misforståelsen, men bragte de ikke indlægget, som i stedet bringes her.
“”””
Forleden (19.7.2019) kunne man læse følgende på lederpladsen her i avisen: “Der behøver ikke være en modsætning mellem månemissionerne og at få løst problemerne på Jorden, men tænk, hvis de store nationer kappedes om at få fjernet den enorme ø af plastik i Stillehavet.”
Lad os starte med at slå det fast, at plastaffald ikke har noget at gøre i havet eller i naturen. Det skal samles ind og genanvendes.
Det første er vi heldigvis ret gode til i Danmark og Europa. Faktisk kommer ca. 90% af den plast, som ender i havet fra 10 specifikke floder, hvoraf 2 er i Afrika og 8 er i Asien. Hvis vi for alvor skal forhindre mere plast i havet, så skal indsatsen finde sted der.
Den anden del med genanvendelse kan vi godt gøre bedre i Danmark. Vi kunne blive langt bedre til at indsamle og sortere plastaffald, så det kan genanvendes bedre. F.eks. er der kun 19 kommuner, som p.t. indsamler EPS (ekspanderet polystyren eller flamingo) på de kommunale genbrugspladser til genanvendelse. Det er til trods for, at flere analyser viser, at der er god økonomi i indsamling af EPS – og så er der klimamæssigt store gevinster ved at genanvende EPS frem for at sende det til forbrænding. Heldigvis er flere kommuner i gang med at se på løsninger.
Når det er slået fast, så kan vi vende tilbage til misforståelsen i lederen; at der skulle findes en enorm ø af plastik i Stillehavet. Det er ganske enkelt ikke sandt. Og det kunne nemt faktatjekkes. En google-søgning “plastikøer fakta” finder flere troværdige artikler, som afviser misforståelsen, som efterhånden er blevet en myte.
I juni 2017 undersøgte DRs Detektor sagen. I deres artikel kan man læse: “Faktisk findes der slet ingen billeder af plastik-øer i åbent hav, fortæller professor ved DTU Torkel Gissel Nielsen. – Det er ukorrekt at sige, at der findes øer af plastik ude i havet. De findes ikke, det er en myte.”
Igen i maj 2019 så Detektor igen på emnet; “Derfor undersøger vi naturligvis gerne, om der skulle være opstået plastikøer siden dengang (i 2017). Men det afviser hovedforfatteren bag studiet i Nature i en mail til Detektor: – Nej, det er ikke sandt, der findes ingen affaldsøer, skriver Laurent Lebreton, der forsker i plastikforurening i verdenshavene for The Ocean CleanUp.”
I maj 2019 så Videnskab.dk også på emnet. De skriver, at “det er rigtigt, at plasten samler sig en gang imellem, men vind og havstrømme betyder, at det før eller siden flyder fra hinanden igen, skriver Videnskab.dk i denne artikel fra i år. Dermed kan man altså ikke tale om deciderede ’øer’, der flyder rundt på havet.”
Desværre er det ikke første gang, at man i Politikens spalter kan læse misforståelser og myter om plastik – eller EPS. I oktober sidste år skrev Lars Dahlager fra Politiken en klumme, hvor i budskabet bl.a. var, at EPS er et ”miljøfjendsk materiale lavet af råolie, fossil gas og ondskab, der er nogenlunde lige så bæredygtigt som at hælde DDT i fjæset på en odder.” Det passer naturligvis ikke, og siden har Miljø- og Fødevareministeriet da også meldt ud, at “miljømæssigt bedre alternativer ikke er tilgængelige for alle anvendelser.” En konklusion, som er baseret på en omfattende rapport om EPS udarbejdet af COWI og Aarhus Universitet i samarbejde med ministeriet.
Plast – herunder EPS – er fantastiske materialer, når de anvendes korrekt. Eksempelvis anvendes EPS i cykelhjelme, til at energieffektivisere vores boliger, og beskytte vores madvarer i grøntsags- og fiskekasser. Faktisk konkluderede mere end 40 forskere fra Heriot-Watt University i Skotland sidste år, at et forbud mod plast vil have store negative for kloden.
I en tid med hurtige nyheder er det særlig vigtigt, at aviser som Politiken sikrer, at de har fakta på plads i deres ledere. For når medier viderebringer misforståelser og myter, risikerer vi som samfund at træffe beslutninger på forkert grundlag. Beslutninger som kan gøre mere skade end gavn. For det kan lede til forbud af det miljømæssigt bedste materialer, når aviser fra lederpladsen videreformidler myter om øer af plast.
“””