EPS som isolering bruges i bygninger til isolering af gulve, vægge og tagkonstruktioner. På grund af den store mængde luft har EPS en isoleringsevne, der betyder at man skal anvende mindre EPS end f.eks. mineraluld for at opnå den samme isolerende effekt. EPS er et moderne isoleringsmateriale, som allerede er meget udbredt. EPS materialet har god isoleringsevne og høj trykstyrke. Det afviser fugt, og er nemt at håndtere. Og til en konkurrencedygtig pris.
EPS anvendes i udbredt grad som isolering ift.
- Terrændæk
- Etageadskillelser
- Ydervægge
- Tagkonstruktioner
Derudover kan det anvendes i en række andre konstruktioner.
EPS og klimaet
Fra og med 2020 gælder der en række nye og stengere energikrav i dansk byggeri. Det betyder, at der er krav til bedre og mere energieffektiv isolering. Moderne isoleringsmaterialer som EPS er langt bedre til at holde på varmen og giver derfor en bedre isolering med mindre materiale i forhold til traditionelle isoleringsmaterialer. Med andre ord kan man bygge tyndere vægge i en bygning, som isoleres med EPS og opnå den samme isolerende effekt.
EPS kan benyttes til at bygge lavenergibyggeri og til energioptimerende renovering. Både i forhold til renovering og i forhold til at bygge lavenergi byggeri er EPS altså et moderne materiale, som i fremtiden vil blive anvendt i byggebranchen til at nedbringe CO2 udledningen fra bygninger. Dermed kan både Danmark og EU komme tættere på de opsatte klimamål.
EPS og arbejdsmiljø
En anden unik egenskab ved EPS, er forholdene for håndværkerne, der arbejder med materialet. EPS er 85% lettere end traditionelle isoleringsmaterialer, hvilket giver nedsat risiko for arbejdsskader. Samtidig er der absolut ingen påvirkninger for helbredet ved støv, kløe og lignende, som ellers er meget normalt ved arbejde med isoleringsmaterialer. EPS er dermed markant bedre for arbejdsmiljøet end de traditionelle isoleringsmaterialer.
EPS og brand
EPS er godkendt som isoleringsmateriale af myndighederne og lever op til alle lovmæssige krav. Alle byggematerialer med undtagelse af mursten og beton kan brænde. EPS smelter ved en varmepåvirkning på ca. 300°C og selvantænder ved ca. 450°C.
Et materiale selvantænder, når temperaturen når et såkaldt kritisk niveau. Den kritiske temperatur for EPS-isolering er som beskrevet 450°C. Tilsvarende selvantænder træ ved 300°C og papir ved 233°C. Ud fra denne sammenligning er EPS altså mindre brandfarlig end andre traditionelle materialer.
Som alle andre byggematerialer skal EPS anvendes efter anvisningerne. Ifølge Bygningsreglementet skal EPS dækkes af beklædningsklasse K110 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] eksempelvis to lag 13 mm gipsplader. Dermed opnås den nødvendige beskyttelse til EPS-isoleringen, da har prøvninger vist, at EPS efter ti minutters brand højst vil nå en temperatur på under 100°C, og afdækningen kan dermed give den ønskede beskyttelse.
EPS indeholder ikke særlige bindemidler. Sammenligning af EPS-isoleringens adfærd i forbindelse med brand bør derfor tage højde for, at bindemidler i eks. mineraluld (glas og stenuld) kan dekomponere i temperaturområdet mellem 150-250 °C. Derudover kan bindemidlet ved førstegangsopvarmning til over 150 °C udvikle irriterende gasser. (Kilde: Mineraluldsproducenters datablade).
I praksis betyder det, at blødgøringen af EPS ved lidt over 100 °C samt dekomponeringen af bindemidlet i mineraluld ved lidt over 150 °C er de væsentlige temperaturer, at forholde sig til. Og er der først for alvor gang i en ildebrand i en lejlighed vil der skulle ske udskiftning af isoleringsmaterialet uanset, hvilken type, som er anvendt.
Hvis en bygning, der er isoleret med EPS brænder, kan der dannes en sodende røg. Forbrændingsprodukterne er kun CO, CO2 og vand. Udover CO – også kendt som kulilte – skabes der ingen farlige stoffer ved brand af EPS. CO er et naturligt produkt ved en brand. Derfor vil der som hovedregel dannes CO ved alle brande – uanset om der er anvendt EPS-isolering eller ej.
EPS er udbredt til hele landet
Det vurderes, at EPS er anvendt som en væsentlig del af isoleringen i over 10.000 bygninger fordelt over hele Danmark. I dette tal indgår huse, hvor kun dele af klimaskærmen består af EPS isolering. Der er dog også bygget huse i Danmark, hvor hele klimaskærmen (fra terrændæk, sokkel, ydervægge og tag) er udført af EPS. Det vurderes, at der er bygget over 100 boliger af denne type i Danmark.
Byggemetoden er baseret på et elementsystem, hvor EPS-elementer samles for derefter at fyldes med beton. Den konkrete metode varierer alt efter valg af leverandør og system. Metoden anvendes i vid grad i nabolande som Norge og Tyskland. Metoden gør det til dels muligt at bygge klimaskærmen på meget kortere tid end ved traditionel opbygning af klimaskærm – og samtidig sikres en effektiv og miljøvenlig isolering af hele huset.
EPS bidrager til konkurrencedygtigt byggeri
Historisk set har vi i Danmark haft meget skrappe regler, der forebygger brand. Også skrappere end i nabolande som Sverige. Det har betydet øgede omkostninger ved byggeri, og det har dermed givet Danmark en dårligere konkurrencekraft i forhold til vores nabolande. Derfor har der været tilfælde, hvor virksomheder, har valgt at få bygget lagre på den svenske side af Øresund i stedet for i Danmark.
Siden 2015 har bygningsreglementet været moderniseret, så der i stigende grad er fokus på teknologineutrale funktionskrav. Det betyder, at den samme høje sikkerhed har kunnet opretholdes samtidig med at den danske byggebranche har fået bedre muligheder for at kan bevare sin konkurrencekraft og danske arbejdspladser. Modernisering af dansk brandregulering åbner for, at byggeriet i Danmark fremover kan udvikle sig med nye og innovative materialer.