EPS-branchen har udgivet et faktaark om fiskekasser af EPS. Faktaarket kan downloades som pdf.
Indeholdet af faktaarket kan læses nedenfor:
EPS – ekspanderet polystyren – er et let og miljøvenligt materiale bestående af 98% luft og 2% polystyren (plast). Det kendes i Danmark under varemærkenavnet Flamingo.
- EPS er godkendt til direkte berøring med fødevarer i såvel EU som i USA.
- Fiskekasser af EPS har den bedste isoleringsevne. (1) Ingen andre materialer kan sikre, at fisken holdes nedkølet på tilsvarende vis. Det er centralt, når fødevaresikkerheden skal opretholdes.
- I rapporten Survey of Polystyrene Foam (EPS and XPS) in the Baltic udarbejdet af COWI og Aarhus Universitet på vegne af det danske Fødevare- og Miljøministrium konkluderes, at bedste alternativ til EPS-fiskekasser, er en fiskekasse af pap, som har ringere isoleringsværdi, og som er betrukket med PE-laminat på ydersiden og PET-laminat på indersiden. En blandingskasse med to plastfraktioner ud over pap – hvilket er svært genanvendelig. (2)
- Den amerikanske organisation Sustainable Packaging Coalition har opstillet otte kriterier til bæredygtig emballage. EPS-fiskekasser kan leve op til alle disse, hvis aftageren af kasserne samarbejder om genanvendelse og stiller krav til vedvarende energi i produktionen af EPS-fiskekasser.
- Fiskekasser af EPS til 5 kg. fisk vejer 130 g. mens fiskekasser af EPS til 20 kg fisk vejer 565 g. EPS-fiskekasser vejer altså ca. 2,8% af vægten på den transporterede fisk.
- Fiskekasser af andre materialer vejer alle betydeligt mere. Typiske 3-5 gange så meget som EPS-fiskekasser.
- Den lavere vægt betyder lavere brændstofforbrug og dermed lavere CO-2 emissioner. Fiskekasser, som vejer 3,5 gange EPS-kasser, kræver mere end 3 gange så meget brændstof og udleder mere end 3 gange så meget CO2. Det svarer til mere end 3% af den samlede fragt. (3)
- Produktion af alternative emballager øger vores brug af klodens ressourcer. Eks. kan der bruges 12 gange så meget vand, 36 gange så meget elektricitet, samt diverse kemikalier, når alternativer til EPS emballage produceres i pap sammenlignet med EPS. Den europæiske brancheorganisation, EUMEPS, har tidligere fået udarbejdet analyser af fiskekasser, som viser at fiskekasser af EPS har miljø- og klimamæssige fordele sammenlignet med alternativer.(4)
- Brugt EPS kan komprimeres med en faktor 40 eller mere, og EPS er 100 % genanvendeligt. Komprimerede fiskekasser af EPS kan sælges til genanvendelse for op mod 800 Euro pr. ton.
- Genanvendelsesraten for EPS-fiskekasser estimeres i flere lande til 90%. Øvrige kasser energiudnyttes typisk.(2)
- Hvert 1 kg. EPS, der genanvendes sparer 2 kg olie, over 5 kg CO₂-emissioner og 46 liter vand. (5)
- I rapporten Survey of Polystyrene Foam (EPS and XPS) in the Baltic udarbejdet af COWI og Aarhus Universitet på vegne af det danske Fødevare- og Miljøministriet konkluderes, det er yderst begrænsede mængder af EPS-fiskekasser, som ender i havmiljøet. Worst-case er under 0,01% af EPS fra fiskekasser ender i havet. Best case bud er, at ned til 0,001% af EPS fra fiskekasser, svarende til 200 kg. Dette fra samtlige lande i Østersøregionen. Det vil sige Sverige, Finland, Rusland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tyskland og Danmark.(2)
Kilder
(1) http://www.matis.is/media/matis/utgafa/03-17-Effects-of-packaging-solutions.pdf & http://www.fishboxes.info/lateststudies.html
(2) Survey of Polystyrene Foam (EPS and XPS) in the Baltic.
(3) Beregnet via http://gronberegner.teknologisk.dk/
(4) https://eps-airpop.dk/wp-content/uploads/2019/04/LCA-Fish-Box_aktuell.pdf
(5) CO2-emission og vandbesparelse forudsætter, at den genavendte EPS ikke erstattes med anden fossilopvarmning/afbrænding men af en CO2 neutral energi/varmekilde. Ses der alene på genanvendelse af EPS, så er gevinsten knap 2 kg. CO2. Genanvendes EPS i et lukket loop, hvor den opskummede EPS ikke skal komprimeres kan der spares yderligere knap 1 kg. CO2. https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/08/978-87-7038-094-2.pdf
(Faktaarket er opdateret marts 2021)