Fokus på genanvendelse af EPS i Cirkulære Ressourcer

Billede taget fra Cirkulære Ressourcer

I Cirkulære Ressourcer var der fornylig fokus på genanvendelse af EPS. Vi bringer her et sammendrag af artiklerne.

Del:

Silkeborg viser vejen frem for genanvendelig flamingo

Gevinster for både logistik, økonomi og genanvendelse gør, at Silkeborg Forsyning satser på at genanvende” EPS.

I artiklen interviewes Erich Beck, Ingeniør i Genbrug og affald, Silkeborg Forsyning, som bl.a. udtaler:

“Investeringen i anlægget har bl.a. gjort, at vi slipper for at køre store mængder luft væk i lastbiler. ” Videre står der bl.a.

“I anlægget neddeles flamingoen først i mindre stykker, hvorefter det presses og komprimeres sammen af en komprimator til stænger, der så stables på paller. Flamingo kan komprimeres op til ca. 30 gange. Så hvad der før fyldte 30 m3 fylder nu 1 m3.

I arbejdsprocessen er det vigtigt med kvalitetssikring, for der kan findes mange uhensigtsmæssige ting i flamingokasser som samleværktøj og metalstykker. Maskinen kan godt komprimere det med, men det kan forårsage voldsom skade hos dem, der skal genanvende det, da et stykke jern kan stoppe eller ødelægge deres produktion.”

Erich Beck siger afslutningsvist; ”Der er også økonomi i det. Når vi komprimerer det, reducerer vi antallet af vognlæs, når det skal til genanvendelse. Så frem for før at køre 50 vognfulde af sted til forbrænding, kører vi nu 3 vognlæs af sted med genanvendelig flamingo. Den cirkulære økonomi gør, at det giver mening, også selv om der skal afsættes personale til kvalitetssikring. ”

Læs hele artiklen her.

Myter om flamingo står i vejen for cirkulært loop

Derudover taler med EPS-branchens projektchef under temaet; “Alle kender flamingo – der faktisk er et varemærkenavn for EPS – men de færreste ved, det er miljøvenligt at producere og kan genanvendes i det uendelige i et utal af cirkulære loops.

Chresten Heide-Anderson udtaler bl.a.; “Når det fra kommunerne er blevet kommunikeret, at EPS hører til i den brændbare fraktion, kan man nemt få opfattelsen af, at det ikke kan genanvendes. Der ligger en indirekte – ikke tiltænkt – kommunikation. Men det kan altså genanvendes på en lang række forskellige måder. ”

Han opfordrer kommunerne til at gå forrest, så vi får brudt med myterne om, at EPS ikke kan genanvendes.

Læs artiklen her.