Medieomtale af EPS i december

EPS var et yndet tema i medierne i december måned, Ikke mindre end 20 historier om EPS og EPS-branchens medlemmer. Bl.a. EPS-branchens opfordring til at aflevere julens EPS til genanvendelse fik opmærksomhed. Du får overblikket her.

Del:

29. december skrev Dagbladet Ringkøbing-Skjern: Tarm-virksomhed sælger maskiner til hele verden: Forvandler affald til guld

“På firmaets hjemmeside, runi.dk, har Runi en tæller, der viser, hvor meget CO2 virksomhedens maskiner til genbrug af flamingo indtil nu betyder for klodens miljø: I skrivende stund – men tallet ændre sig hele tiden i opadgående retning – har Runi-maskiner komprimeret 572 millioner kilo EPS.

– For hvert kilo EPS, der genanvendes i verden, spares tre liter råolie og tilsvarende udledning af CO2. Så det vil sige, at vore maskiner har sparet kloden for 1,7 milliarder kilo CO2, siger direktør Torben Dysager.” Læs historien her.

21. december skrev Brønderslev Avis: Fabrik i Brønderslev sikrer lokalsamfund adgang til hjertestartere

Sundolitt A/S, der producerer isolering og emballage af EPS, opsætter hjertestartere på alle deres fabrikker i Danmark. Alle hjertestartere sættes op udendørs, til gavn for de lokalområder hvor Sundolitts fire danske fabrikker ligger.

19. december skrev Automatik og Proces: Fire lokalsamfund får hjertestarter-adgang

Sundolitt A/S, der producerer isolering og emballage af EPS, opsætter hjertestartere på deres fire fabrikker i Danmark. Alle hjertestartere opsættes udendørs, til gavn for de lokalområder hvor Sundolitts fabrikker er.

18. december skrev Emballagefokus: Opretter virksomhed til EPS-genanvendelse i Portugal

BEWiSynbra Group AB har oprettet et nyt genvindingsfirma i Portugal, der vil øge og styrke virksomhedens aktiviteter for indsamling og genanvendelse af EPS.

18. december skrev AltomTeknik.dk: Sundolitt A/S sikrer lokalsamfund adgang til hjertestartere

Sundolitt har valgt at opsætte hjertestarterne uden for fabrikkerne, således at de er tilgængelige 24 timer i døgnet også for beboer eller andre som er i nærheden af en af Sundolitts fire danske fabrikker. 

17. december skrev Byggeplads.dk: Skader på EPS-betongulve efter forkert brug og forhold på byggepladsen

“Gulvbranchen har fået flere henvendelser fra bekymrede gulventreprenører efter mediernes omtale af skader på EPS-betongulve. Men følger du anbefalingerne i producenternes datablade, er der ingen grund til bekymring. Et nyt Byg-Erfa-blad om EPS-beton er netop udgivet.” S. 80 i 1. sektion

9. december skrev Dit Roskilde, at julens EPS-emballage skulle afleveres til genanvendelse

Intet samler familien som juleaften. Der skal være styr på gaverne. Juleanden og flæskestegen skal på bordet, når familien samles til hjerternes fest. Men desværre kender de fleste historier om fordærvet julemad. Eller måske har man oplevet en jul, hvor en pakke glædesstrålende er blevet åbnet, for derefter at se skuffelsen, når det opdages, at årets bedste gave er i stykker allerede inden det sidste gavepapir er fjernet fra pakken.

9. december skrev Emballagefokus, at julen er pakket ind i EPS

Om 14 dage er det tid for jul og ikke mindst julegaver. I dag er mange gaver købt via nettet og har derfor også været i hænderne på diverse transportfirmaer. Derfor er den korrekte emballage og transportbeskyttelse altafgørende, hvis ikke glæde skal blive til skuffelse. Her kommer eps til at spille en væsentlig rolle.

7. december skrev EkstraBladet og Søndagsavisen, at EPS-isolering er uerstattelig

Noget plast kan erstattes med andre materialer, men EPS-isolering (særlig af terrændækket) vurderede Bolius, at vi som samfund ikke kan undvære. Det er bedre og billigere end alternativerne var konklusionen. Aviserne dækkede vurderinger foretaget af Bolius.

Læs her hos EkstraBladet og Søndagsavisen.

5. december skrev Dit Hedensted, at julens EPS-emballage skulle afleveres til genanvendelse

Når julen er ovre bliver gavepapir, emballage og alt mulig andet affald måske blandet i en stor sæk, men det går ikke fortæller projektchefen. EPS er nemlig 100% genanvendeligt, og i stadig flere kommuner er det muligt at aflevere EPS i separate containere, så det bliver genanvendt.

4. december besøgte P4 Nordjylland BewiSynbra for at høre om deres bæredygtighedsarbejde.

P4 Nordjylland ville høre om bæredygtighedsarbejde og BEWiSynbras deltagelse i Det Grønne Rejsehold. Det Grønne Rejsehold er et initiativ startet af Netværk For Bæredygtig Erhvervsudvikling i Nordjylland og AAU. P4 interviewede Kommunikationschef Mette Fuglsang og Projektkoordinator Betina Larsen

4. december skrev NordvestNyt, at Galaxe får endnu mere flamingo

Galaxe kan mærke, at Argo har fjernet kategorien småt brændbart fra genbrugspladser, så der sorteres mere.  Nordvestnyt Holbæk/Odsherred 4. december 2019 Sektion 1 (1. Sektion) Side 5.

4. december skrev PackMarkedet og LTL, at EPS-emballage sikrer julefreden

“Julen er hjerternes fest, men travlhed, knuste gaver eller fordærvet julemad kan ødelægge familiehyggen. Derfor kan det være en fordel at beskytte såvel julegaverne som juleanden med EPS-emballage. Og efter jul kan EPS med fordel afleveres til genanvendelse på genbrugspladsen.”

Læs hos PackMarkedet og LTL.

4. december skrev Morsø Folkeblads Ugeavis: EPS-recycle vandt ny initiativpris

“Familiefirmaet EPS-Recycle, der genavender flammingokasser fra blandt andet fiskeriet, fik nemlig den nye pris: Årets Initiativpris.” Morsø Folkeblads Ugeavis 4. december 2019 Sektion 1 (1. Sektion) Side 7 .

4. december opfordrede Dit Odense, Dit Kalundborg og Dit Vejle borgerne til at aflevere julens EPS på genbrugspladsen

“Når julen er ovre bliver gavepapir, emballage og alt mulig andet affald måske blandet i en stor sæk, men det går ikke fortæller projektchefen. EPS er nemlig 100% genanvendeligt, og i stadig flere kommuner er det muligt at aflevere EPS i separate containere, så det bliver genanvendt.” Læs historierne hos Dit-Odense, Dit-Kalundborg og Dit-Vejle. Historien var første del af EPS-branchens julekalender 2019.

2. december skrev Plastfokus, at EPS-emballage sikrer julefreden

“Om godt 20 dage er det tid for jul og ikke mindst julegaver. I dag er mange gaver købt via nettet, og har derfor også været i hænderne på diverse transportfirmaer. Derfor er den korrekte emballage og transportbeskyttelse altafgørende, hvis ikke glæde skal blive til skuffelse. Her kommer EPS til at spille en ikke uvæsentlig rolle.