EA Energianalyse har set nærmere på regeringens mål om en 70 procents reduktion af CO2 udledningen i 2030 – og ikke mindst omkostningerne ved dette. Konklusionen er klar. Der er 14 mia. kr. i samfundsøkonomisk gevinst ved energieffektivisering – herunder efterisolering – sammenlignet med en indsats, som ikke inkluderer bl.a. isolering.
“For at gennemføre den grønne omstilling hurtigst og billigst muligt, skal der investeres lige så målrettet i energieffektive løsninger, som i sektorkobling og vedvarende energi. Det konkluderer EA Energianalyse i en ny analyse, der peger på at energieffektive løsninger kan spare samfundet for en ekstra-regning på omkring 14 mia. kr. frem mod 2030.” Det skriver Danfoss i en pressemeddelelse på deres hjemmeside.
Energieffektivisering er således de lavest hængende frugter. Ifølge analysen fra EA Energianalyse omfatter energieffektivisering (*) indsatser som;
- Energirenovering af den eksisterende bygningsmasse
- Energioptimering af bygningsinstallationer og bygningsdrift
- Energibesparelser i erhvervslivet
Konkret skriver EA Energianalyse i analysen;
“Over perioden 2020 til 2030 skønnes energieffektivitetsinvesteringer således at indebære en samfundsøkonomisk besparelse på omkring 14 mia. kr., hvis alternativet er øget udbygning med vedvarende energi. Investeringer i energieffektivitet kan således næsten halvere nettomeromkostningerne i perioden frem mod 2030. Den samfundsøkonomiske besparelse ved at investere i energieffektivitet består i lavere brændsels- og energiomkostninger, herunder sparede omkostninger til udbygning af elnettet og lagring.
Den samfundsøkonomisk billigste løsning for at opnå 66 pct. reduktion medfører nødvendige investeringer svarende til 175 mia. kr. til elektrificerings- og sektorkoblingstiltag, energieffektivitet og produktion af vedvarende energi. Heraf omhandler 23 mia. kr. investeringer i energieffektivitet. Hvis der ikke investeres i energieffektivitet vil de samlede merinvesteringer for at nå 66 pct. reduktion (alene gennem vedvarende energi og E&SK) øges til ca. 207 mia. kr.”
Isolering af klimaskærm er ikke nok
Set med EPS-briller er analysen ganske interessant, den viser nemlig, at selvom CO2 reduktionen ikke kan hentes på isolering af klimaskærmen alene, at så er det her de mest omkostningseffektive gevinster er at finde.
-“I analysen kan man læse, at der er et enormt potentiale ved at efterisolere klimaskærmen. Således er energieffektivisering af klimaskærmen de to mest effektive tiltag for at reducere CO2-udledningen. Begge giver gevinst på hhv. 7259 kr. og 4382 kr. pr. ton CO2, som reduceres. Der er således direkte positiv energi forbundet med efterisolering og CO2-reduktion,” fortæller Chresten Heide-Anderson, projektchef i EPS-branchen, som fortsætter;
– “Det skyldes jo grundlæggende, at den billigste energi er den, som vi slet ikke bruger – og så er det samtidig den energi, som forurener mindst.”
EPS indgår dog også andre steder i analysen. Det er nemlig ikke kun isolering af huse, hvor EPS kommer til sin ret. Materialet anvendes også som teknisk isolering af en lang række apparater inden for HVAC og lign. Så selvom EPS ikke lige kan ses, så understøtter det energieffektiviseringen, som en del af andre produkter.
(*) “Energieffektivitet (EE); Omfatter teknologier, som optimerer energitransformation – eller teknologier som optimerer energiforbrug via f.eks. termisk isolering, dosering (ventiler) eller intelligent styring. Energieffektivitet påvirker også sektorkobling og vedvarende energikategorierne – f.eks. kan varmepumpers effektivitet øges, når de kombineres med lav-temperatur fjernvarmenet (fjerde generation fjernvarme) eller med udnyttelse af overskudsvarme.“