Nyt faktaark: EPS et sikkert valg #faktaomEPS

EPS – ekspanderet polystyren – er et let og miljøvenligt materiale bestående af 98% luft og 2% polystyren (plast). Det kendes i Danmark under varemærkenavnet Flamingo. EPS anvendes til en række forskellige produkter, herunder fødevareemballage. Det er således vigtigt, at der er klarhed over materialets kemiske komponenter og dets miljømæssige påvirkning. Dette faktaark beskriver EPS som fødevareemballage.

Del:

Faktaarket kan hentes her.

Du kan læse indholdet af faktaarket nedenfor: 

 

De 2% plast, som EPS produceres af, er polystyren. Polystyren produceres primært af rester fra olieproduktion, men det kan også produceres ud fra biomasse – eller som genanvendt materiale f.eks. fra komprimeret EPS. Polystyren fremstilles gennem polymerisering af styren, der er et stof, som også findes naturligt i fødevarer som f.eks. jordbær, kød, kaffe, bønner og kanel.

EPS er ufarligt for mennesker og dyr, f.eks. har en gruppe på 12 forskere hos Harvard Center for Risk Analysis ved Harvard School of Public Health konkluderet, at der ikke er grundlag for bekymring ift. styrenmigration og indtag af migration hos mennesker. (1)

Fødevarer kan uden anden indpakning emballeres i EPS bakker og kasser, fordi materialet er kemisk inaktivt og således ikke afgiver kemiske forbindelser til fx grøntsagerne, kødet eller fisken. Selvom der fra tid til anden fremkommer udsagn om, at EPS indeholder hormonforstyrrende stoffer, så er fakta, at EPS ikke indeholder farlig kemi. (2) Derfor er EPS også BGA/FDA-godkendt. Det vil sige godkendt til direkte kontakt med fødevarer af fødevaremyndigheder i Europa og USA.

EPS velegnet til fødevarekontakt, fordi

  • det i praksis kun indeholder luft og polystyren. (3)
  • det ikke indeholder næringsværdi for mikroorganismer, hvilket betyder, at det ikke giver næring til eks. skimmelsvamp eller lign.
  • det ikke indeholder hormonforstyrrende stoffer.
  • det er ikke under mistanke for at forårsage overfølsomhedseffekter, ligesom der ikke er mistanke om, at EPS skulle forårsage mutagenitet eller carcenogenitet.
  • der er ingen mistanke om, at EPS skulle påvirke fertiliteten.

Og fordi EPS ikke bioakkumulerer, dvs. at det ikke ophober sig i fødekæden, så er det ufarligt, hvis det bliver spist. Hvis uheldet er ude og det skulle blive indtaget, så vil det passere kemisk uændret igennem fordøjelsessystemet. EPS er ikke irriterende for huden, men EPS støvpartikler kan mekanisk irritere øjnene.

Det betyder også, at brugt EPS kan håndteres på mange måder. Den oplagte er at sørge for, at det bliver genanvendt. Det skal aldrig sendes til deponi, da EPS er ikke klassificeres som kemisk affald.

EPS som isoleringsmateriale

Der er som hovedregel ikke forskel på EPS til fødevareemballage, EPS til anden emballage og EPS til isolering. Dog kan EPS til isolering og visse emballagetyper indeholde grafit, da det øger materialets isoleringsevne. Enkelte typer af EPS-isolering kan ligeledes indeholde PolyFr, som er en flammehæmmer. EPS indeholdende grafit og/eller PolyFr er også 100% genanvendeligt.

Kilde

Materialet sammenfatter de danske producenter, som er medlem af EPS-branchens produktark. Samt EUMEPS’ hvidbog for EPS. https://eumeps.construction/content/8-downloads/5-eps-white-book/whitebook-revision-2014.pdf

Nyproduceret EPS-materialer kan i en kort periode indeholde rester af pentan, som er ufarlig for mennesker. Pentanen afdamper naturligt – typisk inden materialet når brugeren, særligt når der er tale emballage.