Er emballagen miljø- og klimavenlig?

Alle er fokuseret på miljørigtige løsninger. Faktisk svarer “41%. af de danske forbrugere, at de er enige eller meget enige i, at de vil overveje at undgå en forhandler, hvis de ved, at forhandleren ikke aktivt forsøger at reducere sin brug af ikke genanvendelig plastikemballage.” Andre analyser viser samme resultater, nemlig at genbrugs- eller bæredygtige emballager kan påvirke købsvaner.

Der er således en tendens, som peger på, at købsbeslutninger går fra at være primært produkt- og prisbaserede til i stigende grad at være miljøfokuserede.

Det er naturligvis stadig vigtigt for beslutningstagere at se på selve emballageproduktet, ligesom de ser på pris, kvalitet og services, men bæredygtige motiver bliver i stigende grad tillagt værdi. Man skal naturligvis være opmærksom på, at meningsmålinger af denne type har en tendens til at overvurdere bæredygtighedsparametre i den faktiske beslutningsproces. Det ændrer dog ikke på, at CO2 aftryk, bæredygtighed, genbrug og genanvendelighed i stigende grad vil være centrale beslutningsparametre.

Hvad er bæredygtig, klima- og miljøvenlig emballage?

Man kan desværre ikke slå det op i en bog, da der er ikke er nogen specifik definition på begrebet. Det handler dog om at vælge det emballage materiale, som har den mindste miljø- og klimapåvirkning, når man sammenligner det med andre materialer til samme formål.

Her kan man naturligvis se på produktionen af materialetypen, men det er ikke sikkert, at det materiale, som har lavest klimapåvirkning i produktionsfasen er det mest bæredygtige. Man skal bl.a. tage højde for, hvor meget af et givent materiale, man skal benytte til at opnå den ønskede beskyttelse.

Et lidt karikeret eksempel: EPS isolerer ca. dobbelt så godt som pap, og samtidig vejer pap ca. 35 gange så meget som EPS pr. m3. Det vil sige, at skal man lave en emballage af pap, som isolerer lige så effektivt som EPS, så vil den veje ca. 70 gange så meget. Så selvom et kg. pap kun kræver 1/6 CO2 at producere sammenlignet med et kg. EPS, så vil produktion af en papkasse med identiske isoleringsegenskaber kræve mere end 10 gange så meget CO2.

Derfor laver man naturligvis ikke kasser af pap, som skal erstatte EPS, hvis det skal benyttes til at fastholde kølekæden uden, at man også tager andre tiltag, som sikrer at kølekæden sikres. Og så bliver det lidt mere komplekst at vurdere den mest bæredygtige løsning. Derfor har man udviklet miljøvurderinger (livscyklusanalyser, LCA’er), som gennemgår produktets livscyklus, fra vugge til grav. Dvs. fra det bliver udvundet til det er færdig med at blive brugt og skal bortskaffes, fx håndteres som affald.

 

Livscyklusanalyser, (LCA’er)

Fase	Beskrivelse	Eksempel: LCA for EPS emballage
Råmateriale-fremstilling	Råmaterialefasen er, der hvor råstofferne til produktet fremstilles eller udvindes. Det kan være fx være olie og gasudvinding eller skovbrug. Det afhænger af hvilket produkt, man udarbejder LCA’en  for.	For EPS emballage vil råvarefremstilling typisk være baseret på udvinding af olie, men også genanvendt EPS eller biobaseret materiale kan indgå i denne fase, når det kommer til EPS.
Transport	Transport kan enten regnes med i de øvrige faser eller tages med særskilt samlet parameter.	Transport af råvarer til producenten, transport af EPS-emballage til kunden og videre fra kunde til slutbrugere. Her vil EPS typisk have fordele, når EPS emballage transporteres fra kunden og videre ud i systemet, da EPS består af 98% luft. Dermed skal der eks. bruges mindre brændstof på transporten, når man sammenligner med alternative emballagematerialer, som typisk er tungere.
Produktion	Produktionsfasen er, der hvor råmaterialerne ved forskellige processer formes til produkter. Der er typisk tale om flere forskellige led.	For EPS er der tale om opskumning af råvarerne med vanddamp.
Brug	Brugsfasen er den fase i produktets livscyklus, hvor produkterne anvendes af slutbrugeren. Det er her, hvor den funktionelle enhed kommer til udtryk. Den funktionelle enhed skal tage højde for relevante egenskaber, hvis der skal laves sammenligning, så er det relevant at vurdere emballager med identiske egenskaber. Eks. isolering, der forebygger madspild, eller støddæmpning, der forebygger, at den transporterede vare går i stykker.	Her ses på emballagens brug. Det kan f.eks. være transport af 20 kg. fisk, hvor kølekæden fastholdes. Sammenlignes der kun på kg. transporteres varer, overses energi anvendt til at forebygge madspild. Det kan eks. være transport af elektronik, hvor der tages højde for stødskader. Hvis der ikke sammenlignes med emballage med ens støddæmpende egenskab, bør der tages højde for skader på eks. TV eller computere, som en del af brugsfasen.
Bortskaffelse	Bortskaffelsesfasen er der, hvor produktet er udtjent, måske fordi det er gået i stykker eller er blevet umoderne. Er det brændbart, sendes det typisk i Danmark til forbrænding, men situationen kan være meget forskellig fra land til land.	Det kan eks. være affaldsforbrænding med energigenvinding eller genanvendelse. EPS er 100% genanvendeligt, hvorved der opnås miljøgevinster ved at sikre genanvendelse.

Manglende facitliste?

Som det fremgår ovenfor, så er kan man ikke lave en facitliste, som siger hvad, der er den mest miljøvenlige eller mest bæredygtige emballage. Det kræver en

større vurdering, hvor mange forskellige forhold skal vurderes i forhold til hinanden. Samtidig betyder adfærd også noget for den miljømæssige påvirkning fra emballage. Eks. betyder det en del, hvordan emballagen bortskaffes. Bliver den smidt ud eller sendt til genanvendelse?

Både som forbruger og virksomhed kan man gøre en del for at sikre genanvendelse af ens materiale. Man kan blandt andet designe det, så det er nemmere at genanvende materialet – eks. er det typisk en fordel, hvis emballagen kun består af én materialetype frem for flere materialetyper. Det gælder også, at emballagen ideelt set bør bestå af kun én plasttype.

Derfor er det også vigtigt, at man har styr på begreberne.

Hvad betyder de grønne begreber?

Det kan være svært at se skoven for bare træer, når det kommer til miljø og emballage. Hvad er forskellen på genanvendelig og genanvendt? Er papirbaseret emballage altid bedre end plastik? Kan plastik ikke være miljørigtigt?

Der er omtrent lige så mange meninger, som der er spørgsmål, når det kommer til miljøet. Derfor får du her et faktabaseret svar på de mest gængse spørgsmål omkring miljøvenlig emballage.

Betyder genanvendt og genanvendeligt ikke det samme?

For gennemsnitsdanskeren er genanvendelig og genanvendt synonymer, og selvom de to termer burde være en og samme, er det ikke tilfældet. Men hvad er forskellen så?

Hvad er genanvendelig emballage

Hvad er emballage af genanvendt materiale

Genanvendelig emballage er lavet af et materiale, som kan genanvendes og laves til nye råvarer, som kan benyttes til produktion af ny emballage eller andre produkter. Her skal man være opmærksom om den ”genanvendelig” emballage kan genanvendes helt eller delvist. Nogle emballager kan genanvendes fuldt ud, mens andre består af flere materialetyper, hvor kun del kan genanvendes. Der kan også være forskelle på om emballage produceret af flere materialer kan genanvendes i alle lande eller kun i nogle.

Emballage er lavet af materiale, som er produceret af genanvendt materiale.

Men er al plast ikke genanvendeligt? Det har jo et genanvendelsessymbol.

Der er uden tvivl mange, som opfatter trekantssymbolet med pilene på nogle plast emballager, som udtryk for et genanvendelsesmærke. Det er dog alene et mærke som fortæller, hvilken plasttype emballagen er lavet af. Eks. er koden for EPS nummer 6, ligesom det er for andre polystyrenmaterialer.

 

Er EPS altid det miljørigtige valg?

EPS har en række fordele, når det kommer til miljørigtige og bæredygtige emballage. Bl.a. består det af 98% luft, så det kræver begrænsede ressourcer at producere. Det er let, så det kræver færre ressourcer at transportere. Det har en høj trykstyrke og er formstabilt, hvilket reducerer skader på de transporterede varer. EPS’ens isolerende og støddæmpende egenskaber forebygger på samme vis skade på de transporterede varer. Og efter brug kan EPS emballagen genanvendes. Alsammen egenskaber der taler for EPS som et miljørigtigt og bæredygtigt emballage valg.

Men der er naturligvis produkter, hvor andre materialer er bedre egnet til at løse opgaven. Eks. er EPS ikke det optimale materiale, når det gælder emballage til væsker. Der kan også være produkter, hvor andre materialer har mere relevante egenskaber, når det gælder til emballagens formål. Derfor skal man naturligvis lave en konkret vurdering af alternativerne og hvordan man optimerer på det valgte materiales miljøpåvirkning. Måske er der større miljøgevinster ved at se på, hvordan man fremmer genanvendelse af den eksisterende løsning frem for at skifte materiale.