Myter om radon- og radonsikring

Det er et krav i Bygningsreglementet at sikre mod radon på lige fod med andre krav i bygningsreglementet. I BR18 er der krav om, at dokumentere, at grænseværdien på 100 Bq/m³ ikke overskrides. Mangelfuld radonsikring kan blive dyrt at udbedre efterfølgende. Her ser vi nærmere på nogle af de myter, som vi i EPS-branchen er stødt på i forbindelse med radon.

Del:

Radon er en radioaktiv gas, som findes naturligt i undergrunden. Radon kan ikke ses, lugtes eller smages og fremkalder ikke bivirkninger, man kan føle med det samme. Alligevel berører radon mange danskere. Landsdækkende undersøgelser tyder på, at 350.000 huse i Danmark har et for højt radonniveau i indeklimaet. Langt størstedelen af de udsatte huse er enfamiliehuse, rækkehuse eller kædehuse.

Det er et krav at forebygge radon i nybyggerier. I Bygningsreglement 2018 kan man læse: ”Bygningsreglementet angiver krav til et maksimalt radonindhold i indeluften på 100 Bq/m³ for nybyggeri, hvor personer opholder sig. Dette krav, som har været gældende siden 2010, skal være opretholdt i hele bygningens levetid.” Det betyder, at nybyggeri med for højt radonniveau kan blive mødt med store efterregninger, når fejlen skal udbedres – og det er bygherres ansvar. Et ansvar bygherrer kan overfører til entreprenøren.

Statens Byggeforskningsinstitut anbefaler i anvisning 233: ”… at forberede et suglag under terrændækket. Et suglag gør det muligt at imødekomme et eventuelt fremtidigt behov for at reducere radonindholdet i indeluften til et lavere niveau, bl.a. i de tilfælde, hvor det har vist sig, at konstruktive tiltag ikke er tilstrækkelige.

I EPS-branchen har vi i fællesskab udviklet en radonplade, som netop etablerer det anbefalede suglag – og som nemt kan kombineres med EPS-terrændæk. Du kan læse mere om EPS-branchens radonplade her. Den anbefaler vi altid anvendes i forbindelse med nybyggeri, hvor der isoleres med EPS mod terrændæk.

Vi har siden udviklingen i 2012 stødt på en række myter og påstande om Radon. Dem ser vi nærmere på her.

Myter:

Meromkostningen ved at bygge et hus med lavt indhold af radon i indeluften er i langt de fleste tilfælde uden betydning for byggeriet. Fokus bør være på valg af løsninger og korrekt udførelse.” (SBI anvisning nr.  233)

Eksempel:  Et nyt hus på ca. 150 m2 kan typisk sikres mod Radon for 10.000 kr. Det er ca. 0,6% af prisen på det nye hus.  Til gengæld har vi i branchen set eksempler på udbedringsomkostninger på 200.000 kr. med løbende driftsomkostninger på 7.000 kr. om året. En korrekt etableret radonsikring havde kostet under 4% af udbedringsomkostningerne over en 10-årig periode. Det er ikke alle udbedringer som koster så meget, nogle koster 30.000-50.000 kr., men vi kender også til eksempler hvor ekstra regningen blev på knap 400.000 kr.

Det kommer naturligvis an på definitionen af særlig udbredt. Men ca. 350.000 boliger i Danmark har for højt radonniveau. Eller ca. 12% af ALLE danske boliger. En test omtalt i Politiken viste, at 12 ud af 20 boliger i Brønshøj havde for højt radonniveau. Det selvom området er klassificeret som middelrisiko på radonkortet.

En af årsagerne til denne myte er, at radonkortet er udarbejdet på baggrund af en tidligere BR98 kravene om 200 Bq/m³, men fra 2010 blev kravet sænket til 100 Bq/m³. Det gennemsnitlige radonniveau i danske enfamiliehuse er 77 Bq/m³.

Forskning peger på, at ca. hvert femte danske enfamiliehus har mere radon end anbefalet. Men her er der tale om boliger, der har konstruktioner mod jord. I etageejendomme er der set radon i kælder og stueplan, men det er ikke i denne type byggeri, at problemet er størst. Dermed kommer det naturligvis an på øjnene, som ser om radon er meget eller lidt udbredt. Udbedring af for højt radonniveau kan koster 3, 5 ja op til 27 gange prisen for korrekt forebyggelse. Så statistikken taler for at forebygge frem for at udbedre.

Det kommer naturligvis an på definitionen af særlig udbredt. Men ca. 350.000 boliger i Danmark har for højt radonniveau. Eller ca. 12% af ALLE danske boliger. En test omtalt i Politiken viste, at 12 ud af 20 boliger i Brønshøj havde for højt radonniveau. Det selvom området er klassificeret som middelrisiko på radonkortet.

En af årsagerne til denne myte er, at radonkortet er udarbejdet på baggrund af en tidligere BR98 kravene om 200 Bq/m³, men fra 2010 blev kravet sænket til 100 Bq/m³. Det gennemsnitlige radonniveau i danske enfamiliehuse er 77 Bq/m³.

Forskning peger på, at ca. hvert femte danske enfamiliehus har mere radon end anbefalet. Men her er der tale om boliger, der har konstruktioner mod jord. I etageejendomme er der set radon i kælder og stueplan, men det er ikke i denne type byggeri, at problemet er størst. Dermed kommer det naturligvis an på øjnene, som ser om radon er meget eller lidt udbredt. Udbedring af for højt radonniveau kan koster 3, 5 ja op til 27 gange prisen for korrekt forebyggelse. Så statistikken taler for at forebygge frem for at udbedre.

Radonkortet indikerer niveauet af radon i kommunerne. Det er en gennemsnitsværdi, som varierer inden for kommunegrænsen. Helt ned på vejniveau kan der være forskelle i radonniveau.

Derudover er Radonkortet udarbejdet på baggrund af kravene i BR98, hvor grænseværdien var på 200 Bq/m³. Men fra 2010 blev grænseværdien sænket til 100 Bq/m³, hvilket gør at kortet ikke længere giver samme viden. Og fra 2018 skal der foretages målinger, som viser om grænseværdien er overholdt ved nybyggeri og væsentlige ombygninger.

En test omtalt i Politiken viste, at 12 ud af 20 boliger i Brønshøj havde for højt radonniveau. Det selvom området er klassificeret som middelrisiko på radonkortet. Læs evt. mere i Radonsikring i nybyggeri, dokumentation og teknologiudvikling fra Miljøstyrelsen.

Radonkortet indikerer niveauet af radon i kommunerne. Det er en gennemsnitsværdi, som varierer inden for kommunegrænsen. Helt ned på vejniveau kan der være forskelle i radonniveau.

Derudover er Radonkortet udarbejdet på baggrund af kravene i BR98, hvor grænseværdien var på 200 Bq/m³. Men fra 2010 blev grænseværdien sænket til 100 Bq/m³, hvilket gør at kortet ikke længere giver samme viden. Og fra 2018 skal der foretages målinger, som viser om grænseværdien er overholdt ved nybyggeri og væsentlige ombygninger.

En test omtalt i Politiken viste, at 12 ud af 20 boliger i Brønshøj havde for højt radonniveau. Det selvom området er klassificeret som middelrisiko på radonkortet. Læs evt. mere i Radonsikring i nybyggeri, dokumentation og teknologiudvikling fra Miljøstyrelsen.

Bygningsreglementets krav gælder også ved væsentlige ombygninger, tilbygninger eller ændret anvendelse. Her skal man være opmærksom på, at foretages der renovering af facader og tag, så vil det typisk medføre en tættere klimaskærm. Det betyder, at radonniveauet i bygningen vil stige, da gassen ikke så let kan sive ud af bygningen.

Kravet til radonsikring skal være opretholdt i hele bygningens levetid.  Der kan fx. opstå mindre utætheder som følge af svindrevner. Erfaringer viser, at der kan opstå utæthed ved ælde, slitage og forandringer (eks. sætningsskader og støbeskel ved tilbygninger).
Radon er et grundstof og har altid eksisteret. Vi er blevet bedre til at bygge tæt og dermed opfanges mere radon i boligen end tidligere.
Hvis radonindholdet i boligen overstiger 100 Bq/m³, så vil byggeriet være ulovligt. Det gælder både ved nybyggeri og ved væsentlige ombygninger.
Den er korrekt. Der dør ca. 45% så mange danskere hvert år af radonrelaterede dødsfald, som der dør i trafikken. Radon bidrager årligt med ca. 300 lungekræfttilfælde i Danmark. Dødeligheden er ca. 90% efter fem år. Til sammenligning blev 199 danskere dræbt i trafikken i 2019. I perioden 2014-2018 var blev der i gennemsnit dræbt 183 mennesker i trafikken. Det er i øvrigt ca. knap tre gange så mange, som der dør i forbindelse med ildebrande i Danmark hvert år, og ca. halvdelen af disse dødsfald kan knyttes til rygning.
Den er korrekt. Der dør ca. 45% så mange danskere hvert år af radonrelaterede dødsfald, som der dør i trafikken. Radon bidrager årligt med ca. 300 lungekræfttilfælde i Danmark. Dødeligheden er ca. 90% efter fem år. Til sammenligning blev 199 danskere dræbt i trafikken i 2019. I perioden 2014-2018 var blev der i gennemsnit dræbt 183 mennesker i trafikken. Det er i øvrigt ca. knap tre gange så mange, som der dør i forbindelse med ildebrande i Danmark hvert år, og ca. halvdelen af disse dødsfald kan knyttes til rygning.

Nej. Sundhedsstyrelsen vurderer, at radon hvert år er årsag til 300 tilfælde af lungekræft, hvoraf størsteparten er rygere. Men ikke-rygere risikerer også at få lungekræft som følge af for meget radon i boligen. Det vurderes faktisk, at radon er den primære årsag til lungekræft blandt ikke-rygere.

En stor del af dem, som dør som følge af radon er rygere, men rygere og ikke-rygere forøger deres risiko for lungekræft med samme faktor. Faktisk er radon den primære årsag til lungekræft blandt ikke-rygere. Men det er korrekt, at radon er op til 25 gange farligere for rygere.

Desværre er regelmæssig udluftning ikke tilstrækkeligt. Efter ca. fire timer vil radonniveauet være tilbage på samme niveau som før udluftningen.

Det er ikke alle nybyggede huse, der overholder kravet. Vi er blevet bedre til at isolere husets klimaskærm, hvilket også betyder, at mindre radon kan slippe ud gennem naturlige sprækker og utætheder i huset.

I 1998 fastsatte myndighederne en vejledende grænseværdi på 200 Bq/m³ i indeluften i boliger. Denne vejledning har været med til at begrænse mængden af radon i nyere bygninger. Undersøgelser viser imidlertid, at ikke alle nybyggede boliger kan leve op til den anbefaling.

I det nyeste bygningsreglement er det et krav at sikre boliger mod radonindtrængning således, at niveauet ikke overstiger 100 Bq/m³. Samtidig skal der testes for at dokumentere, at kravet overholdes.

SBi vurderer et radonsug eller trykudlignende suglag som varende den mest effektive sikring mod radon. Det giver samtidig tryghed og fleksibilitet i hele byggeriets levetid.

Du kan læse mere om EPS radonsugpladen, som sikrer netop dette, her.

Radon findes overalt i undergrunden, og der kan være store lokale forskelle. Disse forskelle kan være helt ned på vejniveau. Der kan sågar være store forskelle på radonniveauet i hver sin ende af samme hus.

At to huse på samme villavej kan have vidt forskellige niveauer af radon skyldes, at radonniveauet også afhænger af husets konstruktion mod jord, tilstand, ventilationsforhold, og hvordan man bruger det. F.eks. viste en test omtalt i Politiken viste, at 12 ud af 20 boliger i Brønshøj havde for højt radonniveau. Det selvom området er klassificeret som middelrisiko på radon-kortet.
Nej. Du kan hverken føle, lugte, smage eller se radon, og det er heller ikke blevet påvist ved videnskabelige undersøgelser, at radon kan give anledning til hverken hovedpine eller mavebesvær. Til gengæld kan radon efter mange års eksponering udvikle sig til lungekræft.
Nej, det har de ikke nødvendigvis, medmindre kælderen bruges til beboelse. Har du kælder, vil den fungere som en buffer, der er med til at forhindre radon i at trænge op i stueplan og dermed beboelsesdelen af dit hus.

Der er solid videnskabelig dokumentation for, at radon øger risikoen for lungekræft. Ikke kun hos rygere men også hos ikke-rygere. Faktisk er radon den primære årsag til lungekræft hos ikke-rygere.

En test koster typisk 500-1.300 kr. Det tager dog nogle måneder at udføre selve testen.  Er radonniveauet for højt kan det reduceres på mange måder. Skal der alligevel foretages en væsentlig ombygning, så kan en radonplade være en god løsning – og ved væsentlige ombygninger skal radonniveauet bringes ned under 100 Bq/m³.