Når kommunerne skal måle genanvendelse i vægt, så er det vægt, de går efter – i stedet for klimaeffekt og pris. Det gavner ikke klimaet skriver vores projektchef i dette debatindlæg fra 17. januar 2022 bragt hos Klimamonitor.
»Man får, hvad man måler,« siger et velkendt management-mantra.
Derfor er der opsat ambitiøse mål for genanvendelse af affald i EU. Det er ambitionen, at vi senest i 2025 skal sikre 50 procent genanvendelse af al plastemballage stigende til 55 procent i 2030. For al emballage er tallet 65 procent stigende til 70 procent i 2030.
Det er selvfølgelig positivt med ambitiøse mål, men hvis man ikke husker hele management-mantraet, så risikerer vi, at den grønne omstilling fører os den forkerte vej, når vi vil sikre de klimarigtige valg.
I dag bliver kommunerne desværre målt efter det forkerte. Hvor de burde blive målt på klimaeffekt i, så bliver det målt på noget så overfladisk som vægt.
Problemet skyldes EU-lovgivning, men det må og skal kommunerne se udover og begynde at prioritere klimaet i stedet for simple målkriterier.
For »ikke alt, der måles og tælles tæller, og ikke alt, der tæller tælles,« som Einstein efter sigende skulle have sagt.
Vægtbaseret målsætning er en udfordring
Når fokus altovervejende er på affaldets vægt, betyder det, at fokus på genanvendelse af affald er rettet mod tunge affaldsfraktioner uden skelen til, om det klimamæssigt eller økonomisk giver mening at fokusere på netop disse fraktioner.
Vi skal naturligvis genbruge og genanvende mest muligt, men det vil gavne klimaet mere, hvis vi har øje for de klimaoptimale løsninger frem for et ensidigt fokus på affaldets vægt.
For at illustrere pointen, så siges det for eksempel, at man sparer et kilo CO2ved at genanvende et kilo pap. Genanvender man derimod EPS, ekspanderet polystyren eller Flamingo, som det kaldes på dansk, så er klimagevinsten cirka 1,8 kilo CO2 per kilo EPS genanvendt.
Samtidig undgås cirka 3,3 kilo CO2 som følge af forbrænding af den brugte EPS.
Det betyder, at vi samlet set undgår over 5 kilo CO2 for hvert kilo EPS, der genanvendes.
Effektiv genanvendelse af EPS
Men så er det måske sådan, at der er god økonomi i at genanvende pap kontra Flamingo. Brugt pap er en økonomisk ressource, som man kan sælge for op mod 800 kroner per ton. I hvert fald så længe, at der er tale om ren pap. For eksempel kan pizzabakker og lignende produkter af pap ikke genanvendes.
Ifølge en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2019 havde hver dansk husholdning 47 kilo papaffald om året. Heraf forventedes 16 kilo (34 procent) at være rent pap/karton, mens 9 kilo (19 procent) er papkompositter og hele 22 kg (47 procent) er såkaldt beskidt pap og papir.
Af de 16 kilo pap, som potentielt kan indsamles blandt danske husstande, vil det typisk kunne genanvendes med en effektivitet på cirka 92 procent.
Det vil sige, at der kun opnås knap 15 kilo genanvendt pap. Og fibrene i pap kan genanvendes 5-7 gange.
Til sammenligning kan der ved mekanisk genanvendelse af EPS sikres tæt på 100 procent effektivitet, og EPS kan genanvendes 10-20 gange, før der sker skade på materialet. Herefter kan det kemisk genanvendes med et potentielt tab på op mod 30 procent.
EPS kan som materiale altså langt nemmere indgå i en cirkulær økonomi end eksempelvis pap, da det har flere livscyklusser.
Klimagevinsten bør være central
Ifølge Dakofa er der ca. 7.500 tons EPS-affald i Danmark, hvilket svarer til ca. 1,3 kg. per dansker.[8] Eller ca. 2,7 kg. EPS pr. gennemsnitshusstand. Det er ca. 1/6 af det papaffald, som de danske husstande håndterer.
Da EPS og pap delvis kan erstatte hinanden som emballage, er det naturligt, at man har set en stigning i papaffaldet, da nogle producenter har skiftet EPS ud med pap.
Det ærgerlige i den sammenhæng er, at der skal benyttes 3-4 gange så meget pap for at kunne opnå samme effektivitet som EPS-emballage. Det betyder, at klimagevinsten ved at skifte til pap fra EPS er begrænset – og hvis EPS’en genanvendes, er klimagevinsten ikke eksisterende.
Samtidig er værdien af brugt EPS ganske høj. Ifølge Dakofa kan det sælges for over 3.000 kroner per ton samtidig med at kommunerne undgår omkostninger til forbrænding. Det giver en samlet gevinst på cirka 3.600 kroner per ton.
Store besparelser for klima og økonomi
Der er således store gevinster ved at genanvende EPS. Eksempelvis anslår Mariagerfjord Kommune, at de sparer cirka 81.000 kilo CO2 ved at genanvende EPS.
Og hos Norfors forventer man en besparelse på mellem 100.000-150.000 kroner ved at genanvende EPS. Men desværre er det kun 45 danske kommuner, som p.t. indsamler EPS til genanvendelse.
Resten af kommunerne sender det til forbrænding, selv om der er store klimagevinster i at genanvende og samtidig store økonomiske gevinster.
En årsag er utvivlsomt, at kommunerne bliver målt på, hvor mange kg. affald, de sikrer bliver genanvendt frem for, hvor klimagevinsten reelt set er. Derfor har de større fokus på at genanvende pap, selv om der er større klimagevinster at hente ved at genanvende EPS.
Det medfører samtidig, at kommunerne indirekte kommunikerer, at EPS ikke er genanvendeligt. Dermed kan de bidrage til et skifte fra EPS til pap, selv om det klimamæssigt ikke giver mening, når man sammenligner begge emballageløsninger, hvor begge genanvendes.
Dermed har kommunale genanvendelsesmål baseret på vægt den konsekvens, at vi som samfund ikke på optimal vis håndterer de klimaudfordringer, som vi står overfor.
Derfor er det vigtigt, at de sidste 53 kommuner kommer ind i kampen og sikrer effektiv indsamling og genanvendelse af EPS. Det vil være godt for den kommunale økonomi, det vil være godt for klimaet.
Det kunne være værd at overveje, om kommunal indsamling og håndtering i af affald skulle have fokus på klimaeffekten og CO2-reduktioner – ikke kun ved selve genanvendelsen, men også af emballagens samlede klimapåvirkning, så vi fremmer optimale klimaløsninger, når det kommer til affald. Ellers opnår vi aldrig en effektiv cirkulær økonomi.
Debatindlægget er bragt d. 17. januar 2022 i Politikens Klimamonitor.