EPS og klimaet

I sin færdige form består EPS, også kendt som Flamingo, af 98% luft, og kun 2% som plast. Det betyder også, at EPS er et af ​​de mest effektive isoleringsmaterialer.

Som udgangspunkt reducerer en liter olie, der anvendes til at lave EPS-isolering, behovet for at fyrre med olie med 200 liter. Dermed opnås en betragtelig reduktion i udledningen af CO2. Hver liter olie sparet betyder 3 kg. lavere C02-udslip. Så selvom der er begrænset energiforbrug ved produktion af EPS, så er det samlede miljøregnskab positivt, hvilket en række LCA’er og EPD’er viser.

Bygninger er en af ​​de vigtigste bidragsydere til drivhuseffekten. I Europa står vores bygninger for mere end 40% af vores samlede energibehov. Mere end halvdelen af ​​denne efterspørgsel bruges til opvarmning og afkøling af bygninger, vi bor og arbejder i. Isolering er en omkostningseffektiv metode til at reducere vores efterspørgsel efter energi og drivhusgasemissioner, hvad enten vi eftermonterer eksisterende strukturer eller isolerer korrekt under en ny bygning.

Læs mere om hvordan EPS som isolering bidrager positivt til klimaet.

Som emballage er EPS lettere end alternative materialer, dermed skal der bruges mindre energi til at transportere emballagen. Det betyder mindre CO2-udledning som følge af transporten. Derudover forhindre EPS, at varen som transporteres bliver beskadiget. Som fødevareemballage forlænger EPS produkternes levetid. Dermed er der lavere ressourcetræk i fødevareproduktionen.

EPS nedbrydes ikke over tid, er upåvirket af fugt, og det er ikke giftigt. I modsætning til andre former for isolering producerer EPS ikke luftbårne fibre, og der anvendes ikke chlorfluorcarboner (CFC’er eller HCFC’er) som led i produktionen af EPS. Og der er ikke noget restprodukt, som følge af produktionen af EPS.

Evt. overskydende EPS-isolering som led i produktionsprocessen er 100% genanvendeligt og indgå som ny råvare i næste produktionscyklus.