EPS’ens historie

EPS – ekspanderet polystyren – blev opfundet ved et tilfælde. Den tyske kemiker Fritz Stastny troede ikke sine egne øjne, da han en morgen i december 1949 åbnede døren til sit forsøgslaboratorium hos BASF i Tyskland.

Han var på på jagt efter et nyt materiale til isolering af elkabler blandede Stastny polystyren og petroleumsether i en skocreme dåse. Han stillede dåsen i et tørreskab, hvor han glemte den henover weekenden. Da han kom på arbejde om mandagen, så startede den nye arbejdsuge med noget af en overraskelse.

Polystyrenetherblandingen var svulmet op, og dåselåget sad på toppen af et lille bjerg af hvidt ’ekspanderet polystyren’. Polystyren var blevet fyldt med luft. EPS var “født”. BASF fik efterfølgende patenteret EPS i 1951.

Tilbage i 1949 udgjorde  luften ikke helt 98%, som idag. Processen med at forfine EPS’en, så der anvendes mindre og mindre polystyren – og dermed mindre ressourcetræk har været gennemgående for EPS-industrien, som altid har fokuseret på innovation og optimering af processer. Et fokus som er en central forklaring på, at EPS er et billigt, effektivt og bæredygtigt materiale.

Gennembruddet i 1952.

Det var dog først året efter, at EPS slog igennem. Det skete på en messe i Düsseldorf i 1952, hvor BASF havde stor succes med at fremvise ’verdens letteste skib’.

En 15 cm lang skibsmodel fremstillet af EPS vejede blot 5 gram.

De små skibsmodeller blev i stort antal givet væk på messen og var med til at åbne øjnene for ’en letvægter’ ud over det sædvanlige. Det åbnede øjnene for nye anvendelsesmuligheder og gav inspiration til udvikling af nye produkter.

Havet som sikker legeplads

Det startede med redningskranse i Sverige i 1950’erne og udviklede sig sidenhen til surfboards, svømmeplader, redningsveste, bådebroer og bøjer af EPS. Med lav vægt, ringe sugeevne og stor holdbarhed i al slags vejr er EPS med til at gøre havet til en mere sikker legeplads.

Krøyerkugler

Den danske opfinder Karl Krøyer reddede i 1964 drikkevandet til golfstaten Kuwait. Et dansk fragtskib fyldt med mere end 5.000 får var sunket tæt på drikkevandsforsyningen.

Karl Krøyer pumpede 2.500 m³ EPS kugler ind i skibets skrog og fik det bjærget. Det var en verdenssensation, og Karl Krøyer forsøgte uden held at få patent på bjærgningsmetoden. Ansøgningen blev afvist, fordi man ikke mente, at hans idé var ny: Tegneren Carl Barks lod nemlig allerede i 1949 Anders And hæve et skib ved hjælp af millioner af bordtennisbolde!

I dag støder vi på Karl Krøyer i udtrykket ’Krøyerkugler – den populære betegnelse for EPS-kugler, der blandt andet er brugt som fyld i masser af sækkestole. I Danmark kendes EPS også under varemærkenavnet Flamingo.

Oliekrisen skabte travlhed

EPS blev tidligt brugt til isolering af vore boliger, men med oliekrisen i 1973 nærmest eksploderede efterspørgslen. Lige siden har byggeriet været en væsentlig aftager af EPS.

Således ligger der i dag EPS-plader som en god isolerende bund under en stor del af boligmassen og sparer dermed masser af energi og boligejerne for unødige udgifter til opvarmning. Og i dag bygges der lavenergihuse, som er pakket ind i EPS-isolering på alle sider.

Beskytter følsomme produkter

EPS yder en enestående beskyttelse mod slag og stød. Denne egenskab kom rigtig til sin ret, da den stigende velstand fra 1960’erne og fremefter også gav os masser af følsomme og kostbare forbrugsgoder. Det boostede anvendelsen af EPS som emballagemateriale!

Lige siden har EPS-emballager været med til at sikre, at fx TV apparater, computere og hårde hvidevarer når frem til butikker og forbrugere i hel og funktionsduelig stand.

Koldt i kassen

I mange år har EPS på lange transporter beskyttet fødevarer som frugt, grønt, kød og fisk mod for høje temperaturer. I dag er det populært og nemt at købe friske råvarer til husholdningen via internettet. Og det er blevet mere sikkert med EPS-transportkasser. I kassen bliver de friske produkter kølet af is eller køleelementer. Det sikrer kvaliteten hele vejen fra jord og hav til bord.

Fælleseuropæisk betegnelse – Airpop

De fleste kender nok EPS-skumplast under en eller flere handelsnavne – fx Flamingo, Jackopor, Styrolit, Styropor og Sundolitt. En nye fælleseuropæisk betegnelse ’Airpop – engineered air’ fortæller, at materialet i virkeligheden er en intelligent og smart udnyttelse af plast og luft i et og samme materiale. Med hele 98% luft og blot 2% plast er airpop det intelligente materiale, der finder anvendelse til en lang række innovative og individuelle formål i vores hverdag.

Den europæiske fællesbetegnelse har dog ikke slået an i alle lande, blandt andet fordi EPS har haft et meget stærkt brandnavn i flere lande, herunder i Danmark. I EPS-branchen omtaler bruger vi primært forkortelsen EPS, når vi taler om ekspanderet polystyren. Vi anvender også Airpop for at sikre, at forbrugere kan sammenligne produkter på tværs af landegrænser, hvis det er nødvendigt.