“Moderne lavenergibyggeri er mere synligt i landskabet visse steder i Danmark end andre. Som i et knopskudt villakvarter i Taulov syd for Fredericia. De fleste af husene er bygget efter 2007, og der er solceller på tagene, store vinduesfacader, flade tage og alt, hvad man ellers forbinder med moderne byggeri i energibesparelsens tegn.” Det kan man læse hos Ingeniøren idag.
Man kan derudover læse, at “det 170 kvadratmeter store hus’ ydre består ganske enkelt af hule flamingoklodser bygget oven på hinanden og fyldt op med beton indvendigt.
»Det er hurtigt. Og du behøver ikke have faglærte håndværkere. Vi byggede huset ud af de her klodser. Det tog cirka tre uger, og så hælder vi betonen i til sidst. Vi sparede 400.000 ved det,« fortæller Steen Jensen, energiingeniør i Energinet.dk, da vi er blevet bænket inde i det moderne køkken, som sammen med resten af huset stod klart ved årsskiftet 08/09.”