Det norske magasin Fremtidens Byggenæring har interviewet Jan-Erik Engebretsen, bestyrelsesmedlem i EPS-branchen, om bæredygtighed og byggesystemer. Til magasinet udtaler han bl.a. “Hele vår virksomhet er basert på isolasjonsprodukter i og EPS (ekspandert) og XPS (ekstrudert) polystyren. Dette betyr at vi kan møte miljø- og energikrav som blir en stadig viktigere del av hverdagen vår, samt at vi satser mye på utvikling av nye produkter og forbedring av eksisterende løsninger, tilpasning til våre markeder. ”
EPS-byggesystemer minder om byggeklodser, som stables. Metoden er udbredt i bl.a. Norge, hvor det anvendes til at bygge hele året rundt. Systemerne udnytter EPS’ens effektive isoleringsevne, så det er muligt at bygge passivhuse, og fordi EPS er 98% luft, så er byggeklodserne meget lette. Det betyder at elementerne er nemme at arbejde med, og at man undgår tunge løft under opbygningen.