Begrænset risiko ved brand

Det er vigtigt, at de bygninger, som vi færdes i er trygge og sikre. Derfor er brandsikkerhed i bygninger er også et af de grundlæggende krav til byggevarer i EU’s Byggevareforordning, CPR. Når det kommer til brandsikkerhed, så det vigtigste naturligvis personsikkerhed, men også beskyttelse af materielle værdier. Derfor skal hele bygningen konstrueres på en måde, så der også er fokus på brandsikkerhed. Heldigvis er der begrænset risiko for brand med EPS isolering, når denne er korrekt anvendt.

Del:

EPS, også kendt som Flamingo, er anerkendt som materiale til isolering af myndighederne og lever op til alle lovmæssige krav.

Alle isoleringsmaterialer har et smeltepunkt, hvilket betyder, at hvis branden varer længe nok eller er varm nok, så vil isoleringsmaterialet alene ikke kunne stoppe branden. Det samme gælder alle andre byggematerialer – med undtagelse af mursten og beton. De brænder når blot blot det er varmt nok.

Det relevante, når man skal se på brandrisiko er derfor hele bygningens konstruktion og ikke kun isoleringsmaterialet.

Det er korrekt, at EPS smelter ved en varmepåvirkning på ca. 120°C, det antændes når det udsættes for en flamme med en temperatur på ca. 360°C og selvantænder ved ca. 450°C. Derfor skal EPS, som alle andre byggematerialer anvendes efter anvisningerne. Ifølge Bygningsreglementet som udgangspunkt dækkes af K₁10 B-s1,d0 beklædning [klasse 1 beklædning] Det kan f.eks. være to lag 13 mm gips-plader. Undersøgelser har vist at dette giver den nødvendige beskyttelse til EPS-isoleringen. Et materiale selvantænder, når temperaturen når et såkaldt kritisk niveau. Den kritiske temperatur for EPS-isolering er som beskrevet 450°C. Tilsvarende selvantænder træ ved 300°C og papir ved 233°C. Ud fra denne sammenligning er EPS altså som udgangspunkt mindre brandfarlig end andre traditionelle materialer.

Hvis en bygning, der er isoleret med EPS brænder, kan der dannes en sodende røg. Forbrændingsprodukterne er kun CO, CO2 og vand. Udover CO – også kendt som kulilte – skabes der ingen farlige stoffer ved brand af EPS. CO er et naturligt produkt ved en brand. Derfor vil der som hovedregel dannes CO ved alle brande – uanset om der er anvendt EPS-isolering eller ej.

Brandteori

Set ud fra et brandteknisk synspunkt er det afgørende, at EPS-isoleringen er beskyttet med en korrekt afdækning.

En brand kan kun opstå og udvikle sig, hvis tre faktorer er til stede:

et brændbart materiale,
ilt
og en energikilde, som kan antænde materialet.

Disse tre faktorer udgør det, som tilsammen kaldes for brandtrekanten.

Normalt er der rigeligt med brændbart materiale i bygninger, og via luften er der også altid ilt til stede. Den tredje faktor – antændelsesenergien – kan eksempelvis være en glød eller en kortslutning i de elektriske installationer. Eller en igangværende brand i bygningen – den situation, som er mest relevant, når vi taler om brandrisikoen ved EPS-isolering.

Fjern én af faktorerne

Hvis man kan udelukke eller delvis udelukke bare én af de tre faktorer, kan en brand ikke opstå eller udvikle sig. I traditionelt byggeri er det umuligt at gøre noget ved ilten, da den jo altid er til stede i luften omkring os. Og en igangværende brand vil udvikle sig, indtil redningsmyndigheder opnår kontrol over den. Eneste mulighed er derfor at fokusere på det brændbare materiale – i dette tilfælde EPS-isoleringen i bygningen.

Hvordan kan man på forhånd sikre, at en igangværende brand bliver forhindret eller forsinket i at komme i kontakt med EPS’en, så den ikke bidrager til udbredelse af branden?

Kritiske temperaturer

Et materiale selvantænder, når temperaturen når et såkaldt kritisk niveau. Den kritiske temperatur for EPS-isolering er ca. 450°C. Tilsvarende selvantænder træ ved omkring 300°C og papir ved ca. 233°C. I en brandsikker bygningsdel må intet materiale udsættes for kritiske temperaturer, som betyder øget risiko for at en brand opstår eller næres, så personer i bygningen ikke kan nå at komme ud af bygningen indenfor de af myndighederne fastsatte acceptable tidsrum.

Brandsikker afdækning

Det drejer sig således om at benytte EPS-isolering, så materialet ikke når den kritiske temperatur indenfor de fastsatte tidsrum. Løsningen er derfor at benytte brandhæmmende materialer i accepterede dimensioner til afdækning af EPS-isoleringen.

Hvis EPS-isolering i overensstemmelse med Bygningsreglementet er afdækket med beklædningsklasse K₁10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] eksempelvis to lag 13 mm gipsplader har prøvninger vist, at EPS efter ti minutters brand højst vil nå en temperatur på under 100°C, og afdækningen kan dermed give den ønskede beskyttelse.

Bindemidler i isoleringsmaterialer.

EPS indeholder ikke særlige bindemidler. Sammenligning af EPS-isoleringens adfærd i forbindelse med brand bør derfor tage højde for, at bindemidler i eks. mineraluld (glas og stenuld) kan dekomponere i temperaturområdet mellem 150-250 °C. Derudover kan bindemidlet ved førstegangsopvarmning til over 150 °C udvikle irriterende gasser. (Kilde: Mineraluldsproducenters datablade).

Glasuld har et smeltepunkt på ca. 600 °C, mens stenuld har smeltepunkt ved ca. 1000 °C (Kilde: Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget). Opstår der en ildebrand i en lejlighed, så vil temperaturen i løbet af kort tid nå op over 800 °C. Det betyder, at hvis væggene i rummet er eksempelvis af træ, så vil de begynde at brænde. Er de derimod af et K₁10 B-s1,d0-materiale, som eks. gips, så vil de ikke bidrage til branden, men skærme isoleringsmaterialet indtil temperaturen på den anden side af materialet bliver tilstrækkelig høj til at materialet mister sine egenskaber.

I praksis betyder det, at blødgøringen af EPS ved lidt over 100 °C samt dekomponeringen af bindemidlet i mineraluld ved lidt over 150 °C er de væsentlige temperaturer, at forholde sig til. Og er der først for alvor gang i en ildebrand i en lejlighed vil der skulle ske udskiftning af isoleringsmaterialet uanset, hvilken type, som er anvendt.