EPS Cycle – europæisk genanvendelsesordning

Del:

I 1995 igangsatte EPS-branchen via Plastindustrien en genanvendelsesordning for kasserede emballager. Ordningen blev lanceret som et frivilligt initiativ og var en aftale mellem Miljøministeriet og Dansk Industri, hvor Emballageindustrien og Plastindustrien i Danmark indgik som aftaleparter.

Aftalen omfattede alle former for transportemballager, der har bestemmelsessted i erhvervsvirksomheder i Danmark. EPS-branchen forpligtede sig til at afholde finansieringen af oplysningsarbejdet samt driften af sekretariatsopgaverne. Den politiske aftale ophørte i 2000, men siden da har EPS-branchen videreført genanvendelsesordningen.

Ordningen betød, at medlemmer af EPS-branchen tog EPS-emballage tilbage fra egne kunder, så det kan anvendes til produktion af ny emballage eller EPS-isolering. Rent praktisk har ordningen fungeret sådan, at kunder kunne brække brugt EPS-emballage op i mindre stykker for derefter at putte stykkerne i store poser. Disse poser blev afhentet af producenterne, som så granulerede EPS’en, så den kunne indgå i ny produktion.

I 2020 re-lancerede EPS-branchen ordningen til også at omfatte afskær fra byggeriet. Og i juli 2023 fusionerede ordningen ind i et pan-europæisk samarbejde om genanvendelse af EPS. Det samarbejde hedder EPS Cycle.

For hvert kilo EPS, som blev genbrugt på denne måde, så undgår vi 5,8 kilo CO2 i forhold til, hvis EPS’en sendes til forbrænding og vi i stedet skal producere nye råvarer baseret på olie. Genanvendes EPS gennemomsmeltning til ny råvare er klimagevinsten 5,1 kilo C02.

En ændring af markedet for genanvendelse af EPS

Oprindeligt bestod EPS-branchen alene af produktionsvirksomheder og råvareproducenter, men i 2018 besluttede branchen, at man fremover skulle samle hele EPS-værdikæden – herunder maskinproducenter, vidensvirksomheder, uddannelsesinstitutioner og ikke mindst genanvendelsesvirksomheder.

Det skyldes bl.a. at omverdenen i stigende grad har fokus på indsamling og genanvendelse af EPS – som al anden plastik. For at sikre, at branchen har den fornødne viden til at indgå i konstruktiv dialog med myndigheder og andre beslutningstagere, så fandt EPS-branchen det hensigtsmæssigt, at hele værdikæden blev samlet et sted.

Derudover konstaterede man, at en række større kunder begyndte at oprette deres egne genanvendelsesløsninger for EPS. En udvikling som tog til med stigende hast, netop fordi, brugt EPS er en værdifuld og efterspurgt ressource.

Samtidig oplevede branchen, at der skete en ændring i kommunernes adfærd, når det kom til genanvendelse af EPS. Andelen af kommuner, som indsamlede EPS i en selvstændig fraktion steg fra 8 kommuner i 2015 til 17 kommuner i 2018. Ved udgangen af 2019 var tallet steget til 28, mens yderligere 20 kommuner officielt havde meldt ud, at de påtænkte indsamling af EPS til genanvendelse. Dertil kom yderligere en lang række kommuner, som var i gang med at undersøge indsamling af EPS, men som ikke havde meldt noget ud officielt.

Den udvikling skyldes, at kommuner har fået øjnene op for, at der er et økonomisk potentiale i at indsamle og genanvende EPS, i stedet for blot at sende det til energiudnyttelse i forbrændingsanlæg.

Høj grad af regranulering, genbrug og genanvendelse internt i EPS-branchen

Virksomhederne i EPS-branchen har igennem årene løbende arbejdet på at øge genbrugen og genanvendelsen af eget afskær, spild og fejlproduktioner. Det har bevirket, at genanvendelsesprocenten for eget EPS-affald reelt er tæt på 100%. Nye EPS-produkter kan således bestå af op mod 30% genanvendt EPS fra spild, rester fra egen produktion – og fra branchens egen ordning. Mængden af regranuleret materiale fra genbrug og genanvendelse afhænger af de ønskede egenskaber i det endelige produkt.

Virksomhederne kan have behov for internt at flytte materialet – eller sende det til omsmeltning, da EPS-perlerne som hovedregel kan genanvendes 5-7 gange før den skal omsmeltes til ny EPS-råvarer.

Udvidelse og modernisering af ordningen.

På baggrund af ændringerne i markedet, hos kommunerne og ikke mindst i de teknologiske muligheder besluttede EPS-branchens bestyrelse i 2017, at der skulle ses nærmere på branchens egen ordning. Den skulle tilpasses den nye virkelighed, så den kunne understøtte målet om, at al brugt EPS blev indsamlet til genanvendelse. Ændringerne skulle foretages, så det blev nemmere at sikre genanvendelse af EPS, samtidig med at der blev taget højde for, at en række andre aktører nu også indsamlede EPS til genanvendelse.

EPS-branchen besluttede derfor, at man fra udgangen af 2019 ville udvide og modernisere den oprindelige ordning, således at indsamling og genanvendelse af EPS-affald aftales individuelt mellem leverandøren og kunden. Dermed understøttes, at den mest miljø- og klimavenlige genanvendelse af EPS’en finder sted, samtidig med at det er muligt for branchens medlemmer at tage mere brugt EPS retur, da ordningen nu omfatter kunder som ikke tidligere har været omfattet.

Den udvidede ordning sikrer;

at der opnås den reneste kvalitet – og dermed den højeste grad af genanvendelse.
at der ikke kommer unødig snavs på EPS’en, da den så ikke kan granueleres og genbruges direkte.
at der ved opdeling af emballagen ikke sker spild, som kan ende i naturen.

Ved at gøre indsamlingen mere kundespecifik sikres også, at der reduceres i kørsel med tomme lastbiler, så emballagen i stedet hentes, når der alligevel skal afleveres nye varer. Det reducerer ordningens CO2-udslip.

Med udvidelsen af EPS-branchens genanvendelsesordning til at omfatte anden brugt EPS – og ikke kun transportemballage – kan vi i EPS-branchen også bidrage til at reducere det globale CO2-udslip yderligere.

Hvad er omfattet?

For at den brugte EPS, også kendt som Flamingo, kan genanvendes direkte i produktionen skal den som hovedregel være hvid, tør og ren.

Ren er defineret som:

Absolut fri for taperester, labels eller andre fremmedelementer.
Fri for rester af indholdet.
Lugtfri, uden lugt af indholdet, også selvom der ikke er synlige spor efter dette.
Fri for andre former for hvide skumemballager såsom pakkefyld, der ikke kan genanvendes i denne ordning.

Øvrig EPS-affald kan fortsat genanvendes via omsmeltning, hvilket sikrer høj kvalitet og en reduktion i udledningen af CO2 med 5,1 kilo pr. kilo genanvendt EPS.

Da EPS-producenterne skal kunne deklarere indholdet af den EPS, som de sælger på det danske marked, så kan kun egenproduceret EPS indgå direkte produktionen.

Kunder som har EPS, der ikke lever op til ovenstående – eks. fra byggepladser – kan også returnere EPS’en til genbrug og genanvendelse, men det kræver ligeledes individuelle løsninger.

EPS kaldes forskelligt, men det er altsammen EPS.

EPS er en forkortelse for ekspanderet polystyren, der også kendes under flere forskellige handelsnavne – fx Flamingo, Jackopor, Styrolit, Styrpor og Sundolitt. Det kendes også under den europæiske fællesbetegnelse ’Airpop – engineered air’. Uanset navn kan det genanvendes på mange forskellige måder og indgå i den cirkulære økonomi igen og igen og …