EPS-byggesystem i arkitekttegnet villa i Klampenborg

På Strandvejen i Klampenborg er byggesnedker og virksomhedsejer, Andreas Rostgaard Düring i gang med at opføre familiens arkitekttegnede villa på godt 400 m2. Villaen er opført med ICF, som er EPS-byggesystemer. 

Del:

Den 400 m2 store villa er i tre plan og bygget med EPS-byggesystemet Thermomur fra Jackon.

Klampenborg er en af landets mest eksklusive adresser, så det var helt afgørende for Andreas Rostgaard Düring at få så mange indvendige kvadratmeter som muligt for pengene. Derfor faldt valget på EPS-byggesystemet, som giver adgang til tynde og velisolerede ydervægge.

Jeg valgte Thermomur for at få så tynde ydermure og så god isolering som muligt. Jeg ville ikke gå på kompromis med de indvendige kvadratmeter. Jo tyndere ydermur desto mere valuta får jeg for pengene rent kvadratmetermæssigt. Thermomur giver en varm skal både ude og inde med den solide betonkerne i midten. Det er jo helt modsat af, hvordan man byggede i gamle dage. Nu har man jo bare tænkt ud af boksen og vendt det om,” siger Andreas Rostgaard Düring.

Det var ikke kun den maksimale udnyttelse af de indvendige kvadratmeter, der var udslagsgivende for, at valget faldt på EPS-byggesystemet. De fleste, som har været involveret i byggeprocesser, ved, at der kan ske tilpasninger undervejs. Sådanne tilpasninger kan betyder forsinkelser, ændrede ordrer og meget andet, som alt sammen kan fordyre byggeriet.

Men med EPS-byggesystemer opnår man en enestående fleksibilitet, så man løbende kan tilpasse byggeriet uden at de behøver at fordyre eller forsinke byggeriet. Derfor havde fleksibiliteten af systemet havde også en afgørende betydning for Andreas.

Med godt 20 års erfaring i branchen ved jeg, at der altid kommer justeringer undervejs. Derfor har det været et kæmpe plus, at jeg har kunnet tilpasse Thermomur-byggeklodserne, når der opstod ændringer. Hvis man for eksempel vil have et vindue større, så er det bare at skære det til. Jeg vil helt sikkert anbefale produktet til folk, der skal bygge. Samtidig kan man bygge med det i regn og frost, da det ikke suger vand, og man får heller ikke arbejdsskader af at bære rundt på det,” afslutter Andreas Rostgaard Düring.