PackMarkedet retter artikel

Del:

Som tidligere skrevet her på siden, så har Antalis taget kampen op mod EPS-kasser med en “madkasse af bølgepap.” Argumentet var bl.a. at der var tale om en løsning, som ville forbedre kundernes miljøregnskab.

Efter at vi fra EPS-branchens side har rettet henvendelse til Antalis, har de erkendt, at argumentet ikke holdt. De har derfor beklaget – og artiklen hos PackMarkedet er nu rettet med følgende tilføjelse:

“Rettelse
Af artiklen fremgår det at ”Madkassen” sammenlignet med flamingokasser forbedrer kundernes samlede miljøregnskab.
Her er udelukkende fokuseret på forbedringer inden for logistik, opbevaring og bortskaffelse, og ikke den samlede miljøpåvirkning og produktlivscyklus. Der findes derfor ikke tilstrækkelig dokumentation for en samlet, miljømæssig forbedring, og Antalis beklager at artiklen ikke tydeligt viser denne afgrænsning.”

Det er vi naturligvis glade for, men samtidig skal det naturligvis påpeges, at det faktisk er muligt at lave sammenklappelige EPS-fødevarekasser. Det kan man læse mere om her. Så gevinsterne ift. logistik og opbevaring kan også opnås i EPS.