Radonsikring i praksis

Statens Byggeforskningsinstitut anviser forskellige metoder til radonsikring af nybygninger.

Del:

Radonsikring af en bygning er et funktionskrav, og Statens Byggeforskningsinstitut har udarbejdet ’SBi-anvisning 233 – Radonsikring af nye bygninger’, som giver forskellige bud på og vejledning i, hvordan man opbygger klimaskærmen mod jord og tætner mod indtrængning af jordluft.

Anvisningen er baseret på den seneste viden om opførelse af sikre og sundhedsmæssigt forsvarlige bygninger, som lever op til bygningsreglementets krav til radon indholdet i indeluften.

SBi anvisning 233 anbefaler byggetekniske løsninger, der bygger på en kombination af tre indsatsniveauer:

  • Tæthed af konstruktioner mod jord
  • Trykudligning mellem yder- og inderside af konstruktioner mod jord
  • Aktiv luftudsugning

Tæthed mod jord

Tætheden mod undergrunden kan bl.a. sikres ved anvendelse af materialer i opbygningen af terrændækket, der i sig selv anses for at være tætte – fx: ’… puds samt flydende membraner baseret på asfalt, bitumen og hydraulisk afbindende materialer. Urevnet murværk, beton og letklinkerbeton med en densitet større end 1600 kg/m3 og med en tykkelse på mindst 100 mm betragtes ligeledes som tæt over for radon’.(1)

En anden metode er at udlægge en radontæt membran under hele bygningen inden opbygningen af terrændækket. Samlinger mellem terrændæk og fundament/vægge samt gennembrydninger af
det tætte lag – fx ved rør og afløb – kræver særlig bevågenhed.

Trykudligning via suglag

Det atmosfæriske tryk under terrændækket er oftest højere end trykket inde i huset og ude i det fri. Viser målinger efter byggeriets færdiggørelse for høje radonværdier, er det derfor muligt med trykudligning efterfølgende at fjerne den radonholdige luft under huset.

Det kan ske via ventilationsrør fra terrændækket op igennem huset og ud til fri luft. Trykudligningen er kun mulig, hvis radongassen kan flytte sig under terrændækket, og det sikres ved udlæg ning af et suglag nederst i terrændækket. Suget i et radonsug med naturligt aftræk opnås af vinden og temperaturforskellen mellem suglaget og luften udenfor.

Aktiv udluftning

Er der herefter stadig for høje radonværdier i huset, bør der etableres et aktivt sug. Det gøres ved at montere ventilationsrør til indsugning af friskluft til suglaget. Samtidig skal der monteres ventilator på udgående rør, så resultatet bliver en reel og effektiv ventilation af suglaget i terrændækket.

’SBi-anvisning 233 – Radonsikring af nye bygninger’ kan købes via internettet.
1 SBi-anvisning 233 Radonsikring af nye bygninger s. 15

Artiklen er en del af serien om radon i bygninger 

Beregn bæreevnen

EPS-branchen har i samarbejde med Teknologisk Institut udarbejdet et beregningsprogram, som nemt anvendeligt beregningsprogram,
til bestemmelse af bæreevnen for tunge stabiliserende skillevægge på betondæk uden selvstændige skillevægsfundamenter – således alene understøttet af trykfast EPS isolering.

Programmet kan findes her.Â