Suglag og terrændæksisolering

Ventileret suglag under terrændæk kræver mindst 60 mm ekstra EPS isolering

Del:

Statens Byggeforskningsinstitut anbefaler til fremtidigt nybyggeri:

… at forberede et suglag under terrændækket. Et suglag gør det muligt at imødekomme et eventuelt fremtidigt behov for at reducere radonindholdet i indeluften til et lavere niveau, bl.a. i de tilfælde, hvor det har vist sig, at konstruktive tiltag ikke er tilstrækkelige.’(1)

Suglaget vil med andre ord kunne aktiveres efter behov, når målinger efter byggeriets afslutning måtte vise et radonindhold i indeluften, som overstiger de efter BR 2010 maksimalt tilladte 100 Bq/m3.

Luftgennemstrømning ændrer isolansen

Suglaget kommer til at indgå i konstruktionen som et inhomogent isoleringslag, hvor isolansen vil variere afhængig af luftens bevægelse i suglaget:

Står luften stille, bidrager suglag/-plade med isolans. Sættes luften i bevægelse, bliver suglagets/-pladens isolans reduceret. Ventileres pladen med tilførsel af kold udeluft, bortfalder isolansen fuldstændig.

Og samtidig bortfalder konstruktionens jordisolans.

Aktiv ventilering med frisk kold udeluft under et hus ændrer således afgørende på isolansforholdene for bygningens konstruktion mod undergrunden.

Dette bør medtages i projekteringsfasen, så konstruktionen forberedes for tab i isolans – suglag/-plade og jord – så den også fremadrettet lever op til kravene i gældende energirammer.

Isolanstab erstattes med EPS

Det mulige tab af jordisolans – og sugpladeisolans – kan med fordel genvindes ved at supplere med ekstra EPS isolering i terrændækket.

Alt andet lige betyder en konstruktion hvor jordisolans og isolans fra sugplade er bortfaldet, at der bliver behov for i alt ca. 85 mm ekstra EPS 80 i terrændækket:

  • + 60 mm (erstatter jordisolans)
  • + 25 mm (erstatter sugpladeisolans)

(1) SBi-anvisning 233 – side 13

Isolanser

Uventileret EPS sugplade Rsug = 0,888 m2K/W
Let ventileret EPS sugplade Rsug,let vent = 0,816 – 0,888 m2K/W
Ventileret EPS sugplade Rsug, vent = 0 m2K/W

Forudsætninger: EPS materiale i lambda 0,038 W/mK med tillæg for designværdi mod jord (Fm=1,2).
EPS sugplade i udformning som beskrevet her.

Terrændæksisolering med indbygning af EPS sugplade

Uden sugplade Uventileret sugplade Let ventileret sugplade Sugplade ventileret med kold udeluft
EPS 80 320 mm 300 mm 310 mm 385 mm
EPS sugplade 50 mm 50 mm 50 mm

Artiklen er en del af serien om radon i bygninger 

Beregn bæreevnen

EPS-branchen har i samarbejde med Teknologisk Institut udarbejdet et beregningsprogram, som nemt anvendeligt beregningsprogram,
til bestemmelse af bæreevnen for tunge stabiliserende skillevægge på betondæk uden selvstændige skillevægsfundamenter – således alene understøttet af trykfast EPS isolering.

Programmet kan findes her.